KongensKlub_1802

End paa vore glatte* Kinder

Ungdoms feire Roser groe, Livets Morgen hurtig.svinder* Aftnen vinker os til Roe ; Iler derfor, Venner;! iler* medens Morgenroden smiler, did, hvor Livets Glæder boe ! soge den hos Dands og Sang! soge den i Sværm af Piger under Spdg og Bægerklang ! Da, naar Livets Vinter kommer, han dets Foraar og dets Sommer fro skal signe mangengang. Hylde da vor Venskabs Kiæde Ung med Gammel, Par med Par ! her er Druesaft og Glæde, sand er Glæden, Vinen klar. Rask mod Bæger Bæger mbde! Munterhed er ingen Brude, Nag til Fryd kun Daaren har. Hver, som efter Glæden higer,

F r a n k e