KongensKlub_1802

n 4 —

Snart Ven du skal ved Maalet staae, snart Graven skal din Fryd og Veemod giemme} kun Den skal kiæk dens morke Bane gaae, som qvalte ei hos sig Naturens Stemme : Hvert dit Fied med Glædens Roser stroe, for du fra Venskab, Kys, og Spog rnaa dde! F r a n k e n a u , . '65. A p r i 1 -V ise . M el. D e t skummende B ager legynde sin Gang* V elkommen forventede moersomme Dag! Jeg sidder saa gierne i Brodrenes Lag, naar Sang og Pokaler i Venskabets Skiod gior dobbelt, paa Syslerne, Aftenen sod: Den Tiid har en saadan forfærdelig Iil, man noksom ei nytte kan Livets Ap r i l . Som denne, ustadig tit Vandringen er; snart smiler os Solen, snart skotter den tvær; ja stundom staaer Pokker skinbarlig deri, den skiuler sig reent, og paa vildsomme Stie man, trasker 1 Morket saa mangen en Miil, og lober ret stygt efter Lykken A p r i l ,

I