KongensKlub_1802

— i i 5 —

Thi Yngling, forsom ei at gribe dens Lok blant Munterbeds Glæder og Noisomheds Nok! 'der troner den sikkerst; der fandtes den tit, naar Rigdom og Hoilied forfeilte den vidt: blant Druernes Perler, Chariternes Smiil, men aldrig gik reent efter Lykken A p r i l .

Hvo oftest daraussen et Nakkedrag faaer, hvorledes med Kouz'sen her hiemme det staaer;

om Engeland ei kan betale sin Gieid; om K a n t a priori beviser vort Hæld; hvad rager det os ? i vor vanlige Stiil vi synge rundt Bollen paa forste Apr i l ,

Dens Nectar oplive fortrolige Kreds! tit sidde vi om den, med Skiæbnen tilfreds! Klink Gutter, og Glasset til Bunden uddrik 1 vi Livet af Himlen til Nydelse fik; men kioler forst Doden i Hiertet sin Piil, saa lobe vi reent efter Loier Apr i l . T. C. B r u u n, H 2