KongensKlub_1802

— 1 1 6 —

66 .

M el. H vor ski'ont naar A ftenstiernen venlig blinker.

O Flaske, fuld af Saft af ædle Druer, paa denne gale Jord min Trost! lyksalig den som dine Smile skuer, som kryster dig til fyrigt Bryst J men intet er hans Glæde liig, som stedse fandt dig uden Svig.

En Anden maa i Vers og Prosa flæbe,

hans Pige stolt og trolds er; Naar Flaske, du berdrer kun min Læbe, vi evig Trofasthed os svær]

O Fryd at du er skabt for mig ! min Lod det blev at hylde dig.

Mon Ad am faldt, ved Druen sig at plukke? derom har Mo s e s ei et Ord; nu, Arvesynden skylder man, 1 Smukke J kun Eders kiære Evamoer ; men Flasken gi’er sin sande Ven det tabte Paradiis igien.