KongensKlub_1802

— 126 —

/

I~!ad Fuglenes Triller, den himmelblaa Luft, og brydende Rosers fortryllende Duft, \ indgyde den tröstende Aand i dit Eryst, som lærer at Mennesket skabtes til Lyst. Dit Bæger du tomme i vennehukl Kreds og være med samfulde Jorden tilfreds ! for Glæder at vække, blev Druen jo skabt, og lidet det baader, at sidde fortabt., Tom lystig et Glas af den spillende Saft, for Alderdoms Munterhed, Ungdommens Kraft; for spögefuldt Lune, for broderligt Sind, og Skiönhedens purpuromstraalede Kind ! Da smiler dig Livet, som Piger i Danda> og Glædea dig fletter sin favreste Krands, da har du den Trost, naar du iler til Ro, “Jeg levede stakket, men munter og fro I F r a n k e n a u «