KongensKlub_1802

— i 3 i — •

Vel Skiebnen ubestandig er, og stakket Glædens Fred; Held den, som Jngen kom for nær, som Raad i Modgang veed! den Vise roligt Alt seer an, og finder sig deri; ja den er en lyksalig Mand, som efter alt sig lempe kan, og munter er. som vi! C h o r . Ja den er en lyksalig Mand, Scc. See! al Naturen ligger Lug; saa nogen Lunden staaer, i Snee indbyller Engen sig, og ingen Finke slaaer; Dens Lykke er allene sand, som nytted’ Vaaren blid; ja han er en lyksalig Mand, han sikkert og sig fryde kan i morkest Vintertid. C h o r , Ja han er en lyksalig Mand, &c.