KongensKlub_1802

— i 3 8 —

Der kommer hin skumle forvorpene Dag, der Scenen tillukkes for Munterheds Lag; da Yngling, da Olding hver efter sin Tour blandt Skyggerne gidr 'en elendig Figur.

Thi vide vi Skiebnen urokkelig er, $aa være den Daare, der nyder ei h e r! kort Piosen kun blomstrer, snart visner den hen, og Ungdommens Foraar kom aldrig igien.

Vi kiende desuden saa lidt til hvad Spas der hisset skal vanke; sæt, om det var Fias. Blandt evige Palmer, evindelig Sang blev mig som mindst Tiden ugudelig lang.

Nei Venner! nyt Tiden, imedens J kan, Naturen forundte os ikkun et Span.

Selv planted’ hun Nydelsens Drivt i vort Bryst, dens Sodhed er Skabtes og Skaberens Lyst.