KongensKlub_1802

— 146 —

Ei frygte vi vor Vandels milde Dommer,

hver Dag, hver Nat vi hilse fro ! Den Fryd, som gik, den Fryd, som kommer, han skabte, og bod nydea tro. Kun kræver han som Fader-Lon, at vi vil finde Jorden skidn. Bekrands, min Ven , medRoserne din Tinding! bestroe med Glæder dine Fied! Hver skyldfrie Dag er dig en Vinding;

den skiuler, hvad du fordum leed. Al Fryd, dig vinker, kom fra Gud; glad folge du dens Venne-BudJ

G .

i ■

83. . ' M el. Langt meer end G uld er D ruen værd.

Forsamles atter Ven med Ven i blid harmonisk Kiæde! vor Aften glide lystig hen ved Dands, og Spdg, og Glæde l

fortabt er hvert et Oieblik, som ubenyttet heden gik.