KongensKlub_1802

— 156 —-

O , see dog Fra din stolte Glæde

engang hen i den skumre Vraa, hvor Trostesldse eensom græde, henslængte paa det blotte Straa; hvor haftrde, tdrre Smuler ere den sidste Rest af bedre Kaar, og Kummers Son end qvæles mere ved Mindet om de svundne Aar.

See den mlskieiidte Ædle sukke

i uforskyldt Elendighed, mens heldig Voldsmand fræk tor pukke, at han i den ham styrted' ned; see ¡Fliden sorgende vansmægte, berovet sidste Glimt af Haab ; mens Rige selv, den Bistand nægte', ©g spotte med dens bange Raab.

See Enken, som kun eier Livet, og blev udskudt fra Skiul og Hiem; som er med nogne Smaa omgivet og intet har til sig og dem ;