KongensKlub_1802

— 1 0

Hei* kan du ved din Skidnnes Smiil dig glæde, og livis lios fleer du gierne sad, du mellem to, kan stige dig et Sæde, saa faaer vort Selskab buntet Rgd. Ja deel med din Skionne hver straalende Fryd« Livet forsvinder som Strengens Lyd! og hver en Læbe stemme i": Gid evig Venskab denne Kreds omsvæve, og Alle leve fro som vi! Ja, leve vort Venskab! ja blomstre vort Nord! Fred og Oplysning den hele Jord! F r a n k e n a u j Og nu som Een, Pokalen Alle hæve!

'

7-

Mel. N a arjeg drikker , Amphion. E n d engang vor Slæl er glad, end engang os Skiæbnen smiler ; snarligt falmer Hostens Blad, Venner, snart vort Liv borriler. Plukker Hosen for den blegner,

stakket kun den Lyset seer; aldrig naar i Stov den segner, reiser sig dens Krone meer.