KongensKlub_1802

— iG —

Vort Liv skal ikkun os fornoie, livo veed livad Skiæbnen vil tilfoie? . bvo veed naår lian skal vandre bort? Seer Timer, Dage, Aar forsvinde, og naar vi kalde dem til Minde, selv Snese Aar lob saare fort. C h o r . Ja Venner, ja, vort Liv er kort! Og naar vor Stierne da nedglider, og naar den dybt i Vesten sidder, og naar dens sidsta Smil vi seer; da skal os dog den Tanke fryde: den smilte sodt i det den fly'de, endskibnt den smiler aldrig meer. C b o r . O Tanke, o hvor sod du er! ! at nytte Glædens Oieblikke, de saare burtigt svinde ben. Fly’r Sorg og hver unyttig Klage ! O Venner, 'glemmer derfor ikke