KongensKlub_1802

— 19 ■» ■Til TruSt i Livets kummerfulde Dage

eil kierlig Gud lod Druen groe, sin Kr.Vft at dele med den' Svage, og Mismods Træl at skiænke Ro; naar Alle for vort Aasyn flyé,. os Ranken venlig skiænker Ly.

Hos Vinen, slumrer Tanken om vor Mdie, den gior os Livets Udsigt skidn, den tænder Fryd i hvert et Oie hvis Ta arer ofte randt i Lou ; den vækket huld Naturens Rdst i hvert forsagt og saaret Bryst.

Et bredmaalt Glas derfor til Rankens Æ re

Enhver til Bunden tomme ud! den eVig .Tordens Glæde være, og Jubelharmonie dens Bud ! saalængé Jord og Skabning ståae, dens Undervirkning ei forgåae1

F r a 11 k e n a u.

B 2