KongensKlub_1802

— 23 —

Den Rige forskriver sig dyrere Vhft, men drikker den aldrig saa glad som jeg min: paa Bordet hans Kok Snese Retter har slæbt, men hos staaer hans Doktor, og skriver Receptj De Hyklere mylre som Myrer om ham og mangen en Naade, saa stoltog saa stram, de sbge om Glæde, men finde den ei; thi Kiedsombed staaer bag hver Stoel som Lakaj. Til blinde Gudinder maa beile, hvo vil, den Jeg skal tilbede, maa see, og see mild, min Viin er min Rigdom,-vort Venskab min Rang, mit Maaltid maa krydres med Spog og med Sang. Til Glæde, til Glæde, er Ldsenet her, den Gladeste altid den Viseste er! saa fylder da Glasset til skummende Maal ! Vi Glade, vi Vise, vi Venner vorSkaal! R a h b e k. 16 . D en Skaberen skiænkte en oplyst Forstand, han elsker, og drikker imedens han kan. thi naar man forst Foden hos Gharo'n har sat, saa siges al Elskov og Vinen god Nat!