KongensKlub_1802

I

43 — 26 .

+

Mel-

Lnfst nur d it Politiker sprechen-

JNyd Livets korte Morgenrode, og, stroe med Roser dine Fied, mens dine Ungdoms Kinder giode af Sundhed, Liv, og Munterhed! Alt medens Kloden tumlet har, Ungdommens Kiepliest Glæden var. glem hvad i MoVgen forestaaer; som Nattens Maane, Stovets Glæde bag morke Skyer ofte gaaer ; og tænk,-at hver en Fryd du fandt, hrat for dit Blik, som Avnen svandt! Tro ei Zelotens mdrke Lære, at Himlen er den Glade vreedl hvi skulde da vel Jorden bære saa mange Roser for dit Fied? hvi Foraarssolen klar og varm med Vellyst fylde hvor en Barm? Paa Glædens Trone sdg dit Sæde,