KongensKlub_1802

- 44 - Dog, ei din Fryd du eensom nyd«!

nei, sog den tro i Vennekreds, livor fulde Glasses Toner lyde, og hver en Tarm er fro tilfreds ! syng stedse slig en Kiædes Friis, den er det sande Paradiis!

Og naar engang din glade Sommer

nedsænker sig i Tidens Skiod, naar Alderdommens Vinter kommer, onsk da at glemme hvad du n o d ! den er den lykkeligste Mand som Fryd og Veernod glemme kan !

F r a . n k e n a u .

2 ?. Lystig min Broder! og lystig iglen ! en Krands du for Viinguden hinde! Vort Liv glider ofte saa kummerfuldt hen, og Glæden er sielden at finde. !Nyd derfor Timen som venlig til dig leer, hvo er dig Borgen at samme smiler meer?