KongensKlub_1802

—47— Seer mangen Yngling under Jubel nyde

den Fryd som liine Ældre nöd! og höit vor Priis i Sangens Toner lyde i End Glæden ei blant os er dod! Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar \ Glæden bortfierner de sölvgraa Haar. Thi muntre Yngling sving din glade Pige, mens e,nd din Himmel straaler blaa! og ei Naturens Modervink du svige, dens hulde Stemme lvder saa : Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar! Glæden bortfierner de sölvgraa Haar. lad Druen varme op dit Elod; saa skiönt den Aftenhorizonten maler, og raader paa din Svaghed Bod. Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar { Glæden bortfierner de sölvgraa Haar. Op, fylder nu Enhver sit Glas til Pianden, mcd Venskabs gamle Harmonie! og Ung med Gammel klinker til hinanden : ©g stemmer Alle, Alle i : Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar J Glæden bartfierner de sölvgraa Haar. F r a n k e n a u . Og gamle Broder * du hvis Stierne daler,