KongensKlub_1802

- 48— sg.

Vaagn op til Fryd, mens Kraft og Ungdom parre sig ! hor Glassets Lyd Ira Mismod kalder dig. Af kierlig Haand et Nu vi Jik ; for godt til Sorg er Livets Oieblik, Vær ingen Træl for at opdynge gyldent Muld! En ædel Siel fordærves tidt af Guld: for Armods Trang ei Skrinet luk, og Hiertet ei for Kummers dybe Suk.

Foragt et Navn, for hvilket Smiger knæler ned;

K

stift ærligt Gavn, og smiil og spog derved. Paa brugte Dag, i venlig Favn skal du ved Kys belee det golde Navn.