KongensKlub_1802

— 7 6 —

Hvor Tiden bar faldet de Stympere lang! De Viser ei havde, de kiendte ei Sang; med stirrende Gine om Flasken de sad; hbit, om een imellem Ch r i s il«l is dem qvad.

Men var det at undre? Mamaerne jo har sorte Uldlioser i Rugsvartes Sko,

og blaa Filtes Buxer til Loppernes Trdst: alt nok for at iisne hver Arvesynds Lyst.

See derimod vores henrykkende Noer ! hvor pipper igienriem det spdgende Flor hver Yndighed frem i Chariternes Dragt, og fængsler vort Hierte med tryilende Magt. ’ Thi hylder hver lykkelig Yngling sin Glut, ved lokkende Bæger! men er een saa mut, at ikke han Deel i vor Munterhed taer, saa sige vi; Lykke paa Reisen, min Faer* Magisterne altsaa fortryde ei paa, jeg troer vi Tranten langt bedre forstaae ; thi Brodde!giv Glasset sit rundeste Maal, og Lommer det ud paa Oplysningens Skaal! T. C. B r u u n .