KongensKlub_1802

- 8 6 —

Og fader Du Uslingen, som kun skryder, til Formand sat, som med Stolthed byder, saa tie! buk atter I liold Munden J buk atter J og tie |

Kun Graven sendser, min kiere Ven,

ei Buk J og hisset kiender og Dommeren ei Buk! Men til Du ligger i Graven rolig, Og Frihed finder i Aanders Bolig, til da buk stedse! hold Munden! buk stedse! og tie!

A b r a h a m s o n .

. 5o. M el• D e t skummende Bæger begynde sin Gang. L a d Mennesker dræbes, og Pliger forgaae! Tyranner og Bonzer jo styre det saa ; de Daarer maa tro paa en underlig Gud, jeg lyder Naturens velgiorende Bud ; til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt, den frydlose Dag er for evig fortabt.