KongensKlub_1802

Sku Rosen, der smiler saa skidn For di» Fod ; tiig, skabtes den saa, for at vædes med Blod? 0, kiaemp dig dog frem gien'nem Overtroes Nat, og renere Tanker om Skaberen fat* Til Eriigheds Glæder blev Mennesket skabt, den frydlose Dag er for evig fortabt. tier sidder jeg smilende, oprdmt og fro, og nyder hvad Lykken mig undte i RoeJ for Laurbær jeg fletter af Efeu min Krands, og træder med venlige Skidnne i Dands. Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt, den frydlose Dag er for evig fortabt. Ustandset gaaer Timernes Vise jo rundt, et Oieblik myrdes ved hvert et Sekund; og mangen en Fryd er et Oiebliks Sag, forsom da ei den og et vennehuldt Lag! Til Enigheds Glæder blev Mennesket skabt, den frydlose Dag er for evig fortabt.