591173200

m ø

‘ W K H m - ntigaandshusef" over „Vartov" .T r i T fil ,,Gammel Kloster" .>'• ;Vv*' r\* i ; t. . - Ta l« Nedlæggelsen af Grundstenen lll „Gammel K :?>Y / i x ■f.: ^ -• ■■'•.■ '

■ V V'JM ' * :'V ;V

mm

’■■<

o v > ' a '

-;T, :■.■•'■•■'• « t y v V »•*->“

/ : ;;, ;’vv; S, . *. ■ » .;■ > -;

v-

os*

FRA »HELLIGAANDSHUSET« OVER , ».VARTOV« TIL »GAMMEL KLOSTER« Tale ved Nedlæggelsen af Grundstenen til >Gammel Kloster« den 23. Maj 1933. Af ERNST KAPER. D eres Majestæt, Hr. Socialminister, høje Repræsen­ tanter for Staten, for Københavns Kommune og dens Borgerskab. Kære Husfæller i Vartov. Magistraten beder Deres Majestæt og Dem alle mod­ tage vor bedste Tak, fordi De i Dag vil vise denne gamle Institution, vel næst efter Metropolitanskolen Byens ældste, den Ære at deltage i dens Fest. Jeg vender mig først til de Gamle fra Vartov: Hele det mægtige Hus, vi nu bygger, er jo blevet til for Deres Skyld og til Brug for Fremtidens gamle Men­ nesker her i Staden. Da vi derfor syntes, at De skulde være repræsenteret ved de yngste og rørigste blandt Dem og fandt paa at køre dem herud i en stor Turistbil, fandt Tanken saa stor Tilslutning, at alle vilde med paa »Skov­ turen«, undtagne lige de allerældste og svageste paa Sygestuerne. Herligt! Da Gennemsnitsalderen ligger ved de 75 Aar (to af vore Gæster i Dag er over 90), repræ­ senterer De jo saa mange Tusinde Aar, at vor Stiftelses Alder (ca. 650 Aar) ganske blegner derved. Selvfølgelig skal De med til Stadsen, og da jeg nu mere end til Dem maa tale til de fine Folk, der ogsaa er kommet, kan jeg til Trøst fortælle, at der er Chokolade til Dem alle, naar

\H G> % h .

2

Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster«

De kommer hjem. Saa kan De »faa en Dag ud af det«, som man siger. Det er jeg blevet enig om — jeg havde nær sagt med »Justitsraaden«. Det er Inspektør Abra- hamsen aldeles ikke, men da han som en ung Mand i Trediverne afløste den tidligere virkelige »Justitsraad«, blev de Gamle ved med at bruge denne Titel ogsaa til den nye Inspektør,:lige indtil, denne ved sin Anvendelse efterhaanden noget mærkværdige Titel var ved at for­ svinde. '■ ■ - * ----- • Ældre Tiders højeste Maal for en Mands Tanke og Daad var »Heroisme«, Offer af alt, Livet med, for hvad han havde kært. Vor Generation fik ligesom nok deraf ved Verdenskrigen, der ødelagde Menneskene værre end alle Ægyptens ti Plager. (Den synes dog spontant at stikke Hovedet frem igen). I Stedet derfor sætter man et andet gammelt Ideal frem for Menneskene. Aldrig er der blevet talt saa meget om »Kultur« som siden den store Katastrofe. Mange Gange i saa besynderlige For­ mer, at man uvilkaarligt mindes den store Digters Ord: denn wo Begriffé fehlen, gleich stellt zu rechter Zeit ein Wort sich ein. Lad mig forsøge det maaske haabløse, at definere i alt Fald nogle Sider af dette usikre Begreb. Jeg vil da vove at paastaa, at tre Ting omfattes af Begrebet Kul­ tur; en vis Beherskelse og Hensynsfuldhed i Udtryk og Optræden, helst ogsaa med Godhed i Sind og Handling som Baggrund derfor; dernæst en vis historisk Begri­ belse af Menneskeslægtens Tankegang og Adfærd til de forskellige Tider, og for det tredie: en Frygt for at stivne i tomme Former. Derfor vil man ikke blot mindes bagud, men ogsaa handle fremad. Er der i denne Op­ stilling blot noget af det rigtige, tør jeg paastaa, at vi i Dag er samlede som Parthavere i et stort Kulturværk.

Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster«

g

Thi vi er samlede for hensynsfuldt, uegennyttigt1og kærligt at værne om de Gamle, der er gåaet ud af Ar­ bejdets Slid og Strid. Vi fortsætter, hvad Kirken har be­ gyndt, Kongerne har fremmet og siden Borgerskabet har overtaget. Derfor har vi bedt just de Gæstér} vi har Æren og Glæden af at se her, og jeg takker allé, der har hjulpet hidindtil: Socialministeren, der har faaet den sjældne Glæde just nu at faa et samlet Udbytte af sit Livsværk, og med ham hans Embedsmænd, hvis Vel­ vilje vi ej heller forgæves har paakaldt; Kommunalbe­ styrelsen, der dels har købt vor gamle Bygning — for hvis fortsatte Brug i den offentlige Forsorgs Tjeneste jeg ønsker alt godt, og for hvis Bevarelse af de historiske og arkitektoniske Værdier indenfor det muliges og for­ nuftiges Grænser jeg gerne beder her -*•*■ og dels har garanteret for det store Byggelåan; Nationalbanken, der har ydet dette paa særlig gode Vilkaar, og endelig vore egne Embedsmænd, Kontorchef Sigurd Thorsen, Inspek­ tøren, der ogsaa har hjulpet med at finde det historiske Stof frem, og Byggekomitéen; dernæst Arkitekt Rafn, Ingeniør Holm, Haandværkere og Arbejdsmænd, der nu er gaaet i Gang. Jeg glemmer derved ikke min tidligere Kontorchef, nu Direktør August Nielsen, der som Søn åf vor store Byhistoriker, Dr. Oluf Nielsen, har arvet sin Faders store Kærlighed til Byens Fortid og for nu 16 Aar siden ved min Embedstiltrædelse manede mig til at bevare denne ældgamle Institution ved at forny déns Vil­ kaar. Det har altsaa taget sin Tid. Men derved føres jeg over til den anden Side af dette Kulturværk: dets begivenhedsrige Historie. Aar 1296, under Kong Erik Menved, grundlagde Bispen i Roskilde Johannes Krag »Helligaandshospitalet« i København. Vi har endnu Pergamentshaandskriftet bevaret. Byens Borgere maatte yd.e deres Bidrag. Det kom til at ligge, hvor nu Helligaandskirken knejser. Del

4

>HelUga^ndshul^et«i qy^r »Vartovet}! iGamméliKloster«

var bestemt..før Syge, Svags og Gainl'e, tlerukkfe niere havde Kræfter nok til at gaa rundt og tigge. Saadan var Vilkaarene dengang. I .Stedet foretog Munke, de saa^ kaldte »Helligaandsbedere«, stadige Indsamlinger. . r(>jStedet forblev det samme i 310 Aar. I de derpaa føl­ gende 60 Aar var der stort Skifte. Saaledes laa det en Tid lang ude ved »Rosbæk Vandmølle«, paa et Sted, der hed Warto — et vel sagtens plattysk Navn (giv Agtl) paa en Kro af samme Slags som Kørom, Slukefter, Springforbi o. s. v., et Navn, som ikke blot bruges ved dette Sted endnu, men siden indtil Dato er blevet hæn­ gende ved vor Institution, efter at den var flyttet til sit nuværende Sted, hvor den forblev i 270 Aar. Vil den her, i »Klostervænget«, der af Byen paa Forhaand er op­ kaldt efter Gammel Kloster, ogsaa for Aarhundreder faa sit tredie blivende Sted? ( Jeg vil i spredte, springende Træk følge dets Historie fremad og fortælle et og andet.karakteristisk om Kir­ kens, Kongernes og Borgerskabets Omsorg for Hospi­ talet. , Da Christoffer af Bayern gjorde København til Hoved- og Residensstad, bestemte han i sin »Stadsret«, at Ba­ gere, som. blev grebet i at sælge undervægtigt Brød, skulde aflevere hele deres Lager til Helligaandshuset. Ankomsten af »Fyrster, Baroner, Krigsmænd og Væb­ nere« til Residensen gav Klosteret en ny Opgave for en Tid: som Hittebørnshospital! Kong Christian den Første gjorde af Hospitalet et rig­ tigt Kloster. Af hans Nybygning staar endnu Hellig­ aandshuset, een af Biyens ældste bevarede Bygninger, nu brugt som Menighedshus for en af Magistratens 8 Kir­ ker, Helligaandskirken, og som Kredsbibliotek under vor Magistratsafdelings Folkebiblioteker. I Grunden bag dette har v i.nylig med kyndig Assistance søgt og fundet.Re- sterne,;af .Klpsterets andre. Fløje. , . >, . ;■

Fra »H311igaandghn$et« ovér’ »Vartov* til »Gammel Kloster^

5

Til Klésteréts Drift gav Kongérrié i' Tidens Løb Ejen- dommé og Jordskyld i - og udenfor Byen, Privatmænd Gaver (en Gang eb Hest, en anden Gang 10 Flæskesider), i Reglen for’ at faa holdt Sjælemesser, andre dog for at bespise Fattige, og en Gang ogsaa for at en af disse kunde faa et Bad! (Yi faar nu en fin Badeanstalt i Kæl­ deren af det nye Hus(). !t 1.; En Tid lang solgte Klosteret Aflad. ° {' Ved Reformationens Indførelse ophævedes Klosteret, der for Resten i nogen Tid havde givet de luthérske Prædikanter Husly. Det blev atter kun Hospital. ’■ Kong Christian den Tredie gav Hospitalet den særlige Opgave at bespise tolv Studenter (Grundlaget for dét nu­ værende »Kommunitet«), Efter Datidens Skik disputé- rede disse Studenter paa Latin til Madén om Emner, der var — ja, lad mig sige »god Latin« den Gang i deri lærde Verden, og som nu forekommer os lige saa futile og pudsige, som mange af Nutidens »videnskabelige* Forklaringer af Natur og Menneskeliv sikkért vil fore­ komme Fremtiden. Da Hospitalet stadig kaldtes »Klo­ steret«, forstaar vi, hvad Holberg sigter til, naar nan taler om »Klosterlatin«. Det var Kong Christian den Fjerde, der forf at bruge Bygningerne til Tugthus flyttede »Klosteret« ud til Var­ tov paa Strandvejen. Siden gav vor Hovedstads store Bygmester Hospitalet nye og gode Bygninger paa dét Sted, hvor nu Trianglen er. Desværre for Klostéret var det et Led i Byens Befæstning og havde Volde og Grave omkring. Under Svenskekrigert, da Danske og Svenske reves om Byen, rullede Kanonkugler ind mellem Hus­ fællerne, og til sidst maatte hele Bygningen rives ned. Christian den Fjerde havde ogsaa givet Stiftelsen déns Fundats, der endnu ikke er sat ud af Kraft. Det hedder heri, at den særlig skal hjælpe de Medborgere, dér »havé udi deres Velmagt ført et ærligt Levned, og synderligéil

Q

Fra »Helligaandshuset« over »Vartov« til »Gammel Kloster«

dem, som have holdt Kongens og Byens Tynge her udi Vor Kiøbstæd Kiøbenhavn«. Kongen havde selv gjort flittig Brug af sin Ret til at belægge Senge i »Vartov«. Saaledes indlagde han ogsaa »Jacob Skriifuer, fordum borgemestér udi Kiøpnehafn«. Min gamle Kollega har altsaa baade syntes Kongen at have vælret en ærlig Mand og at have baaret Kongens og Byens Tynge ret — og saaledes kan denne gamle Vartovsmand endnu tjene Byens Borgmestre til Forbillede. Hidtil havde Stiftelsen ydet fuld Forplejning — god og rigelig. Hvad mener man om, at der Mortensaften blev givet hver af Med-»]Lemmerne« 1U Gaas med Æbler og Svedsker og desudén Hvidkaal, Kødpølse, 3 Hvede- brød og I.1/,} Pot 01. Senere afløstes Naturalieforplejnin- gen af-Kostpenge: 90 Øre pr. Uge< der dengang slog godt til; men nu de udbetales endnu som »Ugepenge« den Dag i Dag — er vi glade for Aldersrentefi. Efter otte Aars Omflakken (i Pilestræde og Christians- havns Børnehus) erhvervedes den nuværende Ejendom, Tyge Brahes Hus. I Grunden har Nationalmuseet i 1929 gravet paa vor Tilskyndelse og fundet Sporene af Absa­ lons Vold, vor Bys ældste Befæstning, og vi ved ogsaa, at Tyge Brahes Observatorium paa »Vandmølletaarnet« har ligget paa Hospitalets Grund. Omkring 1750 blev Tyge Brahes gamle Gaard revet ned og erstattet af en Nybygning, som Kronprins Christian nedlagde Grund­ stenen til. 1755 afløstes Kirkesalen af den nuværende Kirke, som Grundtvig siden var knyttet til. Den ejes nu —1efter nærmere Aftale med Kommunen, truffet i min Borgmestertid — af Vartov frie Menighedssamfund. Midt i det 19. Aarhundrede sattes der en Etage ovenpaa, og jeg har ladet Gaardens Firkant lukke af for et hæs­ ligt Udsyn til en Nabogaard. Bygningen er forblevet endog meget smuk, enkel og ædel baade udadtil og ind til Grønnegaardén med dens Statue af Grundtvig. ' :

Fra >Helligaan,dsJmsetc over »VartPV« til »Gamrnej ^Ipster«

2-

...Da .Grund og Bygning- erhvervedes 1665 af Kammer­ herre Vind, kostede derr.3200 Rdl.v Nu har vi solgt den til Kommunen for Ejendomsskylden:»1,700,000 Kr. Den tredie uomgængelige Faktor i en sand Kultur var \ Sansen for Fremskridt. Ved Gammel Klosters .Opførelse tilsigtes der en gen-, nemgribende Modernisering, som jeg kun vil karakte­ risere med faa Streger.- • 1 Den gamle Drift var helt baseret paa store Fælles­ stuer. Beboerne var i sin Tid stuvet sammen i indtil 100 Senge paa en Stue, Sengene i to Højder, som de moderne Køjesenge. Fællesstuerne var hver paa sin Side i; begge Etagerne aabne ud mod- Kirken, indtil denne flyttedes. (Paa det sidste er vi for saa vidt vendt tilbage dertil, som vi har Radiogudstjeneste paa Sygestuerne) Efterhaanden blev Stuernes Belægning indskrænket, saa det normale var 12 Senge. Vi har nu kun 4 paa een Stue, og vi har endda faaet indrettet henimod 50 Ene­ stuer ved Afskildring. Men Tallet af Husfæller, der end­ nu for 100 Aar siden var op imod 500, og ved min Til­ træden mellem 200 og 300, er nu, navnlig paa Grund af den Overgangssituation, hvori man i nogle Aar har levet, sunket til 80. I det nye Kloster har vi — udover Sygestuerne paa hver 6 Senge — henimod 300 Lejligheder, hvoraf 200 virkelige smaa Lejligheder paa eet Værelse, Resten med lidt mere. Halvdelen maa vi i alt Fald til at begynde med leje ud: vi har allerede Forespørgsler i Hobetal. - <• Foruden paa, at flytte de nuværende Beboere til disse moderne komfortable Forhold, har vi ogsaa maattet tænke paa at ordne os med alle »de private Senge«. Ikke færre end 280 Personer og Institutioner, helt op til Universitetet, har i Tidens Løb erhvervet og for saa vidt bevaret Indlæggelsesret til Senge i Vartov. Benyt-

3

Frav*Helligaandshuset«over»VartovkfiI'»Gåmniel Klosferi

teisen af denne Ret har dog værét stærkt faldende paa Grund a f Stiftelsens utidssvarende ydre Forhold. , I og for sig har denne Ordning været en daarlig For­ retning, for saa vidt som Værdien af de Penge, der. i sin Tid er ydét derfor, er svundet saa stærkt ind. Dog har yi ,haft stor Hjælp i vor Obligations-Formue tit en Værdi af over V2 Million Kroner, hvortil kommer en Legat-Ka­ pital paa over 700,000 Kroner. Vi har nu truffet en Ord­ ning med de Indlæggelsesberettigede, saa at de for hver 4 Senge faar en lille Lejlighed, for 1 Seng åltsaa Belæg­ geisen hver fjerde Gang en Lejlighed bliver ledig. Blandt dem, der har stiftet »Senge« i Vartov, kan næv­ nes 3 af Landets Dronninger: Dronning Dorothea, Ghristiern den Førstes Enke, den samme, som har skænket Brudene i København »Dron­ ning Dorotheas Brudesmykke«, (der nu efter et kort Forsøg paa at benytte det ved de borgerlige Bryllupper r—,nu er de blevet for mange dertil — atter findes paa Bymuseet). Hun skænkede den nye Hovedstads Hospital 12 Serige. Dernæst Dronning Christine, Kong Hans’ Frue, som skænkede 2, og endelig Dronning Sophie Amalie 2 Senge. Mange i Danmarkshistorien kendte Mænd er ogsaa iblandt Giverne: Peder Oxe gav saaledes 8 Senge og truer i Gavebrevet dem, der maatte bryde hans Fundats, med Guds evige Vrede, ‘Hævn, Straf og Formaledidelse — og den er yderligere underskrevet af Rigskansler Niels Kaas, Jørgen Rosenkrans, Peder Bille og Christoffer Walken- dorf. Der er Biskop Jesper Brochmand o. m. fl. Vi har Donatorer lige. fra saa stadseligt titulerede som Giverne af »Helts og Pelts Senge«: Bestalter Etatsraad, Justits- raad og Krigsraad, Assessor i Højesteret samt Borgmester i København Helt og Hustru Dorothea Marie Pelt (— den Borgmester var kommet bedre fra det end salig Ja­ cob Skriver — ), til Fisker og Borger Elias Johansen og Hustru Pernille. Eliases. • * .; .-sr i- •

Fffi, j*HelUgaandshuset?.over »Vartov« tit »Gammel Kloster*

c)

. .V i : ^r^^Brygg^i? .Griis’^ Sengé<<^ G’g -vi har dgsiaa »MøenS Senge« *■—•,(Jet er altsaa Øen Møen,1der var Giver: Alle dis'se Navne vil vi selvfølgelig bevare for vore nye Lejlighe#érv ikke blot af Frygt for Peder Oxes »Forma^ ledidelse« — Og de vil kunne suppleres af nye ædle Gi­ vere: Stiftelser og Personer, der vil skabe et Minde* va­ rigere end Indskriften paa en Gravsten. ' ! Vil nu denne Modernisering ogsaa vinde de nuværende Beboeres Tilfredshed? Ja, mon? : i v Jeg vil fortælle et Par smaa Oplevelser, for at afveje for og imod: den første, den allerførste, der i Somméren 1917 søgte mig som Borgmester, var en meget gammel Mand, der straks indenfor Døren bukkede dybt for inig og sagde: Deres Højvelbaarenhed. Det lod sig jo høre. Da jeg havde faaet bragt ham til Sæde, sagde han méd næsten grædende Stemme: »Jeg beder Deres Højvelbaa­ renhed saa inderligt om at hjælpe mig ud af Vartov. Jeg bliver saa melankolsk af at være der«. Jeg blev ganske forbløffet. Ærlig talt troede jeg, at der kun var Koner i Vartov, og dernæst at gamle Folk, tilmed i denne haarde Bolignøds-Tid, nærmest stod i Kø for at komme ind. Jeg hjalp ham, ogsaa til at faa sit Indbo med ud. Paa det Punkt tager vi det nu lempeligere og lempeligere; — Stuefællesskabet har hos mange fremkaldt en fin og smuk Resignation og en rørende gensidig Hjælpsomhed, men maa nu begrænses og forlades. Indbyrdes Strid er jo heller ikke helt udelukket blandt gamle Folk. Oprindelig var der slet ikke Kakkelovne i »Vartov« i den nuværende Bygning, skønt der i Stueetagen endda var Stengulv. Det hændte derfor, at gamle Folk gik i Seng om Efteraaret for at holde Varmen og først stod op igen om Foraaret. Da man sidste Gang reforméréde Opvarmningen for en Snes Aar siden under min For­ gænger, Etatsraad Dybdal, fra gamle Ovne, der holdtes rødglødende ved Fyring med Kul- Døgnet igenhem, til

4 0

Fra »Helligåandshuseti over »Vartov« til »Gaftiriiel Kloster«

Døgnbrændere .med Koksindfyring, blev Meddelelsen modtaget méd hjerteskærende Jammer af Beboerne. Nu bliver der Centralvarme! • •' ' Og vi flytter Stiftelsen bort fra Byens Centrum. - ' Hvad har Beboerne'ikke før kunnet sé ud paa fra deres egne Vindver! Ja, først paa deres egen Kirkegaård dér, hvor der nu bag Lurblæserne er-Parkeringsplads. Det har passet for den Tid, da hver voksen havde sin sidste Klædedragt liggénde beredt. Sidén blev det Plad­ sen for Kagstrygning og Brændemærkning af Misdædere, en- Folkefornøjelse i hine Tider paa Højde maaske med vore Dages »Landskampe«. Alt det vilde mildest talt ikke virke tiltrækkende mere, men Centrum er nu Cen­ trum. 1Vi haaber dog, at andet maa kunne opveje Sav­ net. Vi har gjort vort bedste. - '• Jeg tillader mig nu at vende mig til- Deres Majestæt for at bede Dem om —- naar jeg sluttelig har oplæst Grundstensdokumehtet — at foretage den smukke sym­ bolske Handling: at in^ipure Grundstenen. ; Jeg mener at have bevist, at Deres Majestæt ved denne Imødekommenhed over, for vore Ønsker vil slutte Dem ■ til’ en ældgaminel kongelig Tradition: Jeg har kunnet nævne 5 danske Konger og 8 danske Dronninger som Klosterets Velgørere. Men hvad der. er mere end dette: énhver af os kepder, Landet over kendes Deres Maje­ stæts gode Omsorg for Fattige og Syge, for Børn og Gamle. Københavns. Magistrat har selv paa nærmeste Hold været V,idne til Deres Majestæts personlige Varme og personlige Arbejde for den store Indsamling, der iværksattes under vor Tids største Nød, en Indsamling, der ikke blot af Navn, men af Gavn bærer Navnet: »Dronningens Indsamling«. Det er saaledes ikke blot med undersaatlig Ærbødig­ hed, men i Taknemmelighed jeg — efter Oplæsnirigen af Dokumentet, der indmures — vil bede Deres Majestæt nedlægge Grundstenen til GI. Kloster. - ’ : . . 'w

Medens Hendes Majestæt Dronningen aflægger Bésøg paa Sygestuerne, vil der blive musiceret fo r Gæsterne.

Udføres a f: Gunna Breuning-Storm

Gerhard Rafn A x el Jørgensen Hans Kassow Paulus Bache Louis Jensen

1. „Kong Christian stod ved højen Mast — “

2. Borgmester, Dr. phil. Ernst Kaper byder Velkommen.

3. Fællessang: A f „Den signede Dag med Fryd vi ser — “

4. Tale af Borgmester Kaper.

5. Hakon Børresen: Finale af Sextet (Op. 5).

6. Fællessang (den omdelte Sang, skrevet af en Beboer i Stiftelsen).

7. Fællessang: „Der er et yndigt Land — “

N u sagtelig skrid, vor Højtidsdag, med Straaler i Krans om Tinde, hver Time til Herrens Velbehag, som Bækkene smaa henrinde, til frydelig sig tilsidst de sno op under de grønne Linde. Som aldrig saa lang er Dag i Nord, det mørknes jo dog omsider, saa haver det sig og trindt paa Jord med skiftende Aar og Tider. - Men sødest dog klinger Livets Ord, naar det imod Aften lider. Som Guld er den aarie Morgenstund, naar Dagen opstaar af Døde; dog kysser os og med Guld i Mund den liflige Aftenrøde, saa tindre maa end det matte Blik, de blegnede Kinder gløde.

Saa rejse vi til vort Fædreland, dér ligger ej Dag i Dvale; dér stander en Borg, saa prud og grand,

med Gammen i gyldne Sale. Saa frydelig dér til evig Tid med Venner i Lys vi tale.

N . F . S . Grundtvig.

D e r er et yndigt Land, det staar med brede Bøge :|nær salten Østerstrand, |: det bugter sig i Bakke, Dal, det hedder gamle Danmark, :|og det er Frejas Sal. |:

Der sad i fordums Tid de harniskklædte Kæmper, :|udhvilede fra Strid; |: saa drog de frem til Fjenders Mén, nu hvile deres Bene :|bag Højens Bautasten. |: Det Land endnu er skønt; thi blaa sig Søen bælter, :j og Løvet staar saa grønt, |: og ædle Kvinder, skønne Møer og Mænd og raske Svende :|bebo de Danskes Øer. |: og gamle Danmark skal bestaa, saalænge Bøgen spejler :|sin Top i Bølgen blaa. |:

Oehlenschlåger.

EMELSEN « SOHMDER

VARTOVS AFSKEDSKVAD TIL DE GAMLE

Melodi: Klokke ring Fred.

H er har jeg staaet i Hundreder Aar, skærmet de Gamle for ublide Kaar, her har de søgt og sig fundet en Plads, :|mangen en Mette og mangen en Mads. |: Indenfor Murene fandt de et Læ, kigged mod Himlen i Ny og i Næ: „Kunde man snart mon sig svinge derop, :|træt som man er paa sin Sjæl og sin Krop." „Vist har du Ret“, sagde Søren til Jens, „nu er man ikke saa let mer til Bens, dog under Linden spadserer vi lidt, :|prøver saa smaat, om vi kan holde Trit.* :| „Vi har jo begge marcheret engang, rette i Takt efter Hornenes Klang*. Derefter prøved man hurtigt at gaa, :|rankede Ryggen, der sad lidt paa skraa. |:

„Kom saa i Aften i Borgstuen ind, dér vil vi spille lidt med Ole Vind, tage en Pibe fornuftig Tobak, :|faa en gemytlig og hyggelig Snak." |: Saadan gik Tiden herinde, men nu mod nye Tider sig vender min Hu. Min Efterfølger har Kloster til Navn, :|gid mine Gamle maa dér finde Havn. |:

En af de Gamle.

EN6EL8EN å SCHRØDER