591953443

13 Saaledes begynder Pagina 1 i den autoriserede Protokol: »Formanden androg dernæst paa Nødvendigheden af: 1) at der antages en Person, der kunde gaa til Haande ved det Skriveri, der maatte forefalde og at et Bud antoges«. Lønnen for Skriveren formente Formændene burde være 300 Rbdlr. Navne Værdi om Aaret, og for Budet 200 Rbdlr. Navne Værdi. Det ser jo, naar man gaar 100 Aar tilbage i Tb den, ud som en meget stor Løn, men det var det ikke; idet Navne Værdien, som nævnes, ikke var den virkelige Værdi paa Sedlerne, der efter den lange Krig, hvor Norge jo gik tabt ikke stod synderlig højt i Kurs. 2) »Til at afholde disse Udgivter og de som Formæpdene allerede have maattet bestride til Protocollens Anskaf* felse m. v., maa af enhver Spekhøker betales aarlig 4 Rbdlr. N. V., hvoraf den halve Deel eller 2 Rbdlr. N. V. betales strax. — Siden efter betales hver 1ste January og 1ste July ligeledes 2 Rbdlr. N. V.« Iøvrigt henstilte Formændene »om det ikke for at undgaa den Tidspilde som det vilde foraarsage, naar samtlige Spekhøkere hver Gang skulde møde, naar noget deres Næringsvej angaaende var at forhandle, maatte anses for rigtigt, at der af Forsamlingen blev udnævnt 6 Repræsentanter, der med Formændene kunde vedtage •• det i saa Henseende fornødne, hvormed samtlige Spek* høkere da skulde være tilfreds«. Som man heraf vil se, havde den enevældige Regeringsform ogsaa i det smaa sine Tilhængere og det endda til Gavns, idet alle Forslag, selv det sidste, blev enstemmig vedtaget, og der gik mange mange Aar før en Lovparagraf, der begyndte saa* ledes: »Generalforsamlingen har den øverste Myndighed« saa Lyset. Hvormange Fløkere, der var mødt ved det første Møde i den af Magistraten anerkendte Forsamling opgives ikke, men man har en ret god Rettesnor i Valget af Skriveren. Der var