HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E G I L S K A L L gyldigt, om denne ubehøvlede danziger Reiss blev tvunget til at rejse hjem igen, når han ikke ville overholde landets love og elske den nation, hvori han skulle leve og dø. Klosias’ enke havde foreslået, at Reiss skulle forfærdige mester­ stykke i hendes værksted i to vidnefaste mænds nærværelse, og når det var færdigt, skulle tegneakademiet pådømme det, for at hun kunne blive fri for laugets chikanerier. Dertil så lauget ingen grund, reglerne var givet i laugsartiklerne, og desuden kunne kun kendere bedømme et mesterstykke. Dueligheden hos en kandestøber viste sig dels på den måde, hvorpå formen var udført, dels ved støb­ ningen. Det var forholdsvis let at tillodde eventuelle huller i det færdige stykke, og det kunne gøres, så det næsten ikke var til at se, men det regnedes af kandestøbere for et bedrag, hvis sådanne for­ skønnelsesarbejder udførtes på et mesterstykke. Med hensyn til Klosias’ enkes påstand om, at hun ikke kunne undvære Reiss i værkstedet i de seks uger, som ville medgå i older- mandens hus ved mesterstykkets udfærdigelse, så kunne Lundberg ikke få det til at rime sammen med den omstændighed, at Reiss fornylig havde foretaget en rejse af en varighed på 16-18 uger til Danzig i den hensigt at tilkøbe sig et mesterbrev. Denne rejse havde været omsonst. For yderligere at besmykke sin sag havde Klosias’ enke vedlagt sin ansøgning fire attester. En af attesterne vedrørte noget tinarbej­ de, som i Klosias’ tid var leveret til Kadetakademiet, to andre attester, udstedte af baronesse Iselin,G omhandlede leverancer til Vestindien. Disse attester affærdigede Lundberg let, eftersom det drejede sig om tinvarer, som var leveret før Reiss’ tid. Den fjerde attest, som kammerråd Lihme7 havde givet, beskæf­ tigede Lundberg sig betydeligt mere med, hovedsagelig fordi den har været fornærmende for lauget. Lihme betegnede ifølge Lund­ berg attesten som en edelig attest; men det var en usandfærdig

1 0 0

Made with