HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N

ministeriet. Foruden alle disse høje embeder havde han også fra 1856 været direktør for Landbohøjskolen. Han var endnu ikke nogen gammel mand, kun 58 år, så både han selv og hans venner måtte derfor regne med, at han stadig kunne gøre en indsats, og de bekymrede sig over, hvad han nu skulle i gang med. Også det økonomiske måtte der tænkes på. Han havde i 1871 haft en indtægt på 11.000 rdlr. Det var efter datidens forhold mange penge. Hovedparten af Københavns familiefædre måtte klare sig med mindre end 1000 rdlr. i årsindtægt, og det kan til sammenligning nævnes, at hofmedicus C. T . S. Schou, der boede i samme ejendom som Fenger, nemlig Kronprinsessegade 36, samtidig havde en indtægt på 7000 rdlr. Til gengæld kunne bankdirektør C. F. Tietgen, der boede i Kronprinsessegade 32, glæde sig over en årsindtægt på 60.000 rdlr., og lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs tjente en kvart million om året.3 I den følgende tid måtte Fenger derfor interessere sig for at skaffe sig en stilling. Umiddelbart efter hans afsked som finans­ minister forsøgte Krieger at få oprettet et generaldirektorat for post-, telegraf- og jernbanevæsenet, som Fenger skulle have haft. Men det lykkedes ikke, og tanker, som i december 1872 var frem­ me om at få ham gjort til krigsminister, faldt også omgående til jorden. Han var dog ingenlunde uden beskæftigelse. I efteråret 1872 var han som dansk repræsentant med ved de nordiske mønt­ underhandlinger, og han deltog med vanlig energi i det politiske liv, selv om han i de første måneder efter sin afgang stort set synes at have mødt den kolde skulder. I februar 1873 kan vennen Krie­ ger imidlertid med et lettelsens suk notere i sin dagbog, at Fenger »nu dog ved tredie Afstemning (er) valgt til Ordfører i Roesuk- kerbeskatningsl. Saaledes er Trolddommen brudt«.4 At vende tilbage til lægevirksomhed kunne der vanskeligt være tale om. Han havde været for længe borte fra faget, og selv om 106