HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N ansøgninger, nemlig fra rådmand, oberst V. H. F. Abrahamson, geheimeetatsråd C. E. Fenger, borgmester og byfoged i Ribe C. A, Kiær og geheimeetatsråd, rådmand Frederik Sch legel.K iæ r, der foruden at være embedsmand i Ribe også var en ret stærkt benyttet politiker,7 havde ikke tidligere deltaget i københavnsk kommunal­ politik. Ham har man formentlig straks kunnet se bort fra ved embedets besættelse. Abrahamson havde været borgerrepræsentant 1856-69 og siden 1870 rådmand for magistratens 4. afdeling, Schlegel havde været rådmand siden 1866, medens Fenger kun havde været menigt medlem af borgerrepræsentationen siden i868.s Selv om Fenger altså, bortset fra Kiær, var den af ansøgerne, der havde den laveste kommunale anciennitet, gik hans virke for Københavns kommune dog lige så langt tilbage som nogen af de andres. Han havde nemlig i 1853 været en af de læger, som tem­ melig selvbestaltet, men derfor ikke mindre nødvendigt, var trådt i aktion mod koleraen indenfor rammerne af Lægeforeningen mod Koleraen. Og siden sin indtræden i borgerrepræsentationen i 1868 havde han været et meget aktivt medlem af denne. Måske for aktiv. Der var i hvert fald en sag, hvor han havde engageret sig meget stærkt og dermed på betænkelig måde knyttet sin kom­ munalpolitiske skæbne til den pågældende sag. Det var i spørgs­ målet om Kommunehospitalets omordning. Dette hospital, som var taget i brug i 1863, var oprindelig op­ delt i 4 afdelinger: to medicinske, en kirurgisk og en afdeling for hud- og kønssygdomme. Det viste sig imidlertid hurtigt, at der var brug for mere sengeplads både til medicinske og til kirurgiske patienter. Et andet problem, som i disse år gav hospitalsfolk meget at spekulere på, var de såkaldte hospitalssygdomme (hospitals­ brand, rosen, pyæmi m.v.), der opstod på grund af svigtende hygiejne på hospitalsstuerne. I det udvalg, som kommunalbesty­ relsen havde nedsat til at foreslå en løsning, havde Fenger været

1 08

i