HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N

skulle så vise, hvor meget ideen var værd. Og her var Fenger uheldig. Den blandede afdeling blev en fiasko. Hvor meget dette skyldtes, at ideen ikke var god nok, og hvor meget det skyldtes, at den mand, som skulle føre den ud i livet, den nye afdelings overlæge, dr. med. F. V. Rasmussen, var den uvenligt stemt, er det svært at trænge til bunds i. Men det varede i al fald ikke længe, før den årlige beretning fra afdelingens over­ læge var en lang klagesang over det uheldige system.10 Denne sag kan ikke have været den allerheldigste baggrund for Fengers ansøgning om at blive hospitalsborgmester i foråret 1873. Kriegers foran citerede dagbogsnotits fortæller os, at der var mindst en hindring til: Ehlers vil gøre hvad han kan for at forhindre det. Ingeniøren E. D. Ehlers, siden 1858 borgmester for magistratens 4. afdeling (den tekniske afdeling), var en formidabel modstander at have. Denne rastløse og sparsommelige slider havde bragt orden i meget indenfor kommunens administration i de 16-17 år, han hidtil havde været borgmester. Han holdt alle tråde i sin hånd og var med i småt og stort; han var manden, der var vant til at få sin vilje. Nu var, næsten på en gang, to af hans borgmesterkolleger faldet fra. Ikke alene 2. afdeling, men også 1. afdeling stod over­ for at skulle skifte chef. Kun borgmesteren for 3. afdeling (for­ sorgsafdelingen) H. A. V. Knudsen var tilbage af den tidligere kreds. At få en så selvsikker personlighed som C. E. Fenger ind i magistraten måtte føles lidet tillokkende for en herskernatur som Ehlers’ . De to herrers veje havde for resten krydset hinanden under arbejdet med forberedelsen af toldloven 1863. Havde Fenger således en mægtig modstander indenfor kommu­ nalbestyrelsen, havde han også indflydelsesrige venner, bl.a. arkitekt F. Meldahl, der siden 1866 havde været medlem af borgerrepræ­ sentationen og var blevet en af dennes mest aktive medlemmer.11 Fengers modstandere valgte at samle sig om rådmand Schlegel.

110