HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

C A R L E M I L F E N G E R S O M B O R G M E S T E R Denne var i 1873 56 år gammel. 1854-60 havde han gjort en for­ tjenstfuld indsats som gouvernør på de dansk-vestindiske øer. Der­ efter havde helbredet svigtet, og han var vendt tilbage til Danmark, hvor han på ny var kommet til kræfter og fra 1866 havde fundet sysselsættelse som rådmand for magistratens 2. afdeling. Rådmæn- dene var ulønnede, men Schlegel var formuende. Han var altså inde i sagerne i den afdeling, hvis borgmesterembede skulle be­ sættes, og at stemme på ham var følgelig fuldt berettiget, så meget mere som han beskrives som en både grundig, energisk og takt­ fuld embedsmand.12 I striden om Kommunehospitalets omdan­ nelse havde han stået på borgmester Gammeltofts side mod Fen­ ger. - Han har iøvrigt haft den vanskæbne, at eftertiden hoved­ sagelig kender ham som den mand, der blev gift med Søren Kierke- gaards tidligere forlovede Regine Olsen. Den 9. juni 1873 fandt afstemningen sted, og Schlegel blev valgt —med en stemmes majoritet. Han fik nemlig 17 stemmer, Fenger 16 .13 Den forhenværende finansminister var stadig uden »fast virk­ somhed«. Det betød dog ikke, at han lå på den lade side. Foruden at han virkede i folketing og borgerrepræsentation, påtog han sig forskel­ lige betydningsfulde opgaver for det offentlige. Således var han allerede nogle dage inden den skæbnesvangre 9. juni 1873 gået med til at være dansk repræsentant ved postkonventionsforhand­ lingerne i Bern.14 Der var i det hele taget opgaver nok for en mand med hans kvalifikationer, men de var af spredt karakter og ikke noget levebrød. Karakteristisk er et notat i Kriegers dagbog fra foråret 1874: » Jacobsen10 afleverer botanisk Have til 3 1. Mai og vil ikke beholde Overbestyrelsen. Atter her falder Tanken paa Fenger, men der er ingen Løn, og vil han gjøre det uden Vederlag?«10 At Fenger ikke mere tænkte på en karriere indenfor Københavns kommune, kan man se af, at han lige så stille trækker 111