HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N I efteråret 1874, efter ca. ij/2 års borgmestergerning, kapitu- rede Schlegel. Som begrundelse for sin afskedsansøgning angav han svigtende helbred. Han bevarede i de følgende år kontakten med det kommunale arbejde, idet han 1875-81 var valgt som borgerrepræsentant, og man ser her det ret usædvanlige i Køben­ havns kommunalstyres historie, at en mand, som var blevet råd­ mand uden i forvejen at have været borgerrepræsentant, og som derefter var avanceret til borgmester, afslutter sit kommunale virke ved at være menig borgerrepræsentant gennem en årrække. Nu lå vejen åben for Fenger. Der synes at have været en vok­ sende erkendelse af, at det ikke var nok at have en flink og om­ gængelig mand i spidsen for den store og vanskelige 2. afdeling. Der var brug for en fast hånd. Denne gang fremførtes Fengers kandidatur med manér. I bor­ gerrepræsentationens møde 25. januar 1875 foreslog medlemmerne Bing og Kayser (i henhold til forretningsordenens paragraf 29), at man valgte geheimeetatsråd, dr. med. C. E. Fenger til den ledige post som borgmester for magistratens 2. afdeling. Ingen modkandidat ses bragt i forslag, men af de afgivne 29 stemmer faldt to på førnævnte oberst Abrahamson, 4 stemmesedler var blanke, de resterende 23 fik Fenger. Han var altså valgt, og 1. februar tiltrådte han sit embede.20 Det lønner sig at standse et øjeblik ved Fengers to anbefalere, Bing og Kayser. Den sidstnævnte, ingeniør og tømrermester Harald H. Kayser, var den mest indflydelsesrige. Han havde været borger­ repræsentationens formand 1863-73, derefter trådte han en tid lidt i baggrunden i det kommunale arbejde, måske som følge af de mange andre hverv, han havde måttet påtage sig, måske som følge af, at han var mindre tilfreds med udviklingen indenfor kommunalbestyrelsen. Men fra 1875 er han på ny med i arbejdet for fuld kraft. 1875-94 var han forsamlingens næstformand bort- 114

Made with