HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

C A R L E M I L F E N G E R S O M B O R G M E S T E R kymringer som hans lægekollega Fenger, og man tør regne med, at når han reagerede i denne sag, havde han sine københavnske kolleger i ryggen. De tre opfører nu en lille forestilling i forsam­ lingen, og enhver ynder af politikkens kunst må glæde sig over den elegance, hvormed den gennemføres. Meldahl rejser sig og inter­ pellerer højtideligt borgmester Fenger, som han stiller to konkrete spørgsmål: i. Er arbejderne ved det nye epidemihospital så vidt fuldførte, at hospitalets bygninger i givet fald kan tages i brug med kort varsel, og 2. Hvor lang tid vil der udfordres for at få det fornødne inventar til hospitalet skaffet til veje. I sin begrun­ delse for spørgsmålene pegede Meldahl på forskellige internatio­ nale epidemier, som kunne true København, og han benyttede lejligheden til at fremkomme med sine synspunkter vedrørende en hel del enkeltheder ved hospitalets indretning. Borgmester Fen­ ger fik derefter ordet for at svare. Med megen alvor bekræftede han, at han delte Meldahls bekymringer. Man var så langt frem­ me med arbejdet, som de bevilgede penge gjorde det muligt, men budgetudvalget havde jo desværre foranlediget visse forslag strø­ get. Der var dog måske et vist håb om, at der kun var tale om en midlertidig udsættelse. Man kan gætte sig til den spændte stemning i salen, for på dette punkt af talen brød den fungerende formand (C. St. A. Bille) noget ukorrekt ind og meddelte, at der i dette øjeblik var blevet omdelt en betænkning fra budgetudvalget. Fenger sluttede derefter af med at udtrykke håbet om, at de fornødne bevillinger hurtigt måtte blive givet. Bille tog derefter på ny ordet for at gentage, at der under forhandlingen var omdelt en betænkning fra budgetudvalget om anskaffelse af inventar til Blegdamshospi­ talet. Sagen ville komme på dagsordenen på næste møde. Efter at Meldahl havde takket borgmesteren for hans svar, fik Howitz ordet for at støtte sagen. Derefter måtte borgmester Knudsen på

125