HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N talerstolen. Gennem de knappe ord, han sagde, mærker man tyde­ ligt de sure miner. Han meddelte, at udvalget i sagen om Bleg­ damshospitalet tidligere havde anset det for hensigtsmæssigt at afvente visse forholds udvikling, men nu ville han under de nu­ værende omstændigheder foranledige, at udvalget snarest muligt kunne træde sammen og fremme den del af dets opgave, som endnu ikke havde været under behandling, således at der kunne forelægges forsamlingen forslag desangående.44 Fenger, Meldahl og Howitz kunne gratulere hinanden. Der var vundet en sejr over nølepolitikkens tilhængere. I 1879 stod de første af Blegdamshospitalets afsnit færdige og kunne tages i brug.4u I de omliggende kvarterer var man ikke særlig glad for at få et epidemihospital som nabo. Man må i den forbindelse erindre sig, at man på det tidspunkt regnede med, at smitte spredtes gennem forurenet luft. Det er først fra 1 880’erne, at man får kendskab til bakteriernes rolle. Fenger gjorde, hvad han kunne for at slå fast for borgerne, at der overhovedet ingen fare var ved naboskabet, og traditionen vil vide, at han for at understrege dette standpunkt indrettede sig et kontor i hospitalets administrationsbygning. Det har dog vist sig umuligt at skaffe dokumenteret, i hvilket omfang han benyttede dette kontor til sine borgmesterforretninger. Endnu inden Blegdamshospitalet var blevet taget i brug, var et andet kommunalt hospital blevet færdigt (1876 ). Det var det nye karantænehospital i Slagtervænget. Da navnet på denne lokalitet ikke på samme måde som Blegdammen egnede sig som grundlag for et hospitalsnavn, havde man kaldt dette hospital Øresundshospitalet. Dette nye hospital, som var yderst beskedent både i omfang og udstyr, kom til at stå tomt i et par år, inden der blev anvendelse for det, og da det omsider blev taget i brug, var det i første omgang ikke som karantænehospital, men som 126