HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N en drivende kraft indenfor borgerrepræsentationen i hygiejniske spørgsmål. Mod sig havde gruppen ret stærke kræfter. Ønsket om at få et offentligt slagtehus var gammelt. Ikke mindst efter koleraepidemien i 1853 var der rejst energiske krav om at få det. Men slagterne havde hidtil været de stærkeste. De ville slagte hjemme i deres gårde, og de ville ikke underkastes kontrol. Da det nu viste sig nødvendigt at få indrettet et nyt kvægtorv i stedet for Trommesalen, forsøgte Fenger og andre at få indarbejdet et slagtehus i kvægtorvsplanerne, men de mødte megen modstand. Denne gjaldt iøvrigt ikke blot slagtehusplanerne, men også kvæg­ torvsplanerne i det hele taget. Fenger havde fået sat igennem, at man, inden disse planer udarbejdedes, skulle høre veterinærhøjskolen (hvor han på ny var blevet direktør). Herfra kom der forslag, som modstanderne fandt alt for vidtgående. Et kvægtorv efter disse retningslinier ville det koste ca. 800.000 kr. at indrette, oppo­ sitionen foreslog indretninger til ca. 400.000. Efter nye forhandlin­ ger nåede man frem til et kompromis, der kom til at koste ca. 665.000 kr. Fenger havde i magistraten haft borgmester Ehlers og rådmand Abrahamson imod sig, og i salen havde bl.a. Thune sagt gribende ting om forsigtighed og økonomi. Selv havde han dog været inde på tanken om, at et slagtehus var noget, man måske burde overveje, men motiveringen er for ham rigtignok den, at der var tegn til, at eksporten af levende kvæg til England var i fare, medens der kunne blive tale om en eksport af slagtekød. Og så ville det være godt at have et slagtehus.47 Den 28. november 1879 kunne det nye kvægtorv tages i brug, men først 6. marts 1882 blev det vedtaget i kommunalbestyrelsen, at der skulle indrettes offentlige slagtehuse, og da det fra 1. januar 1888 blev forbudt at slagte i slagtergårdene, var Fenger for længst borte, men han havde altså været en af dem, der havde været med til at fremkalde dette resultat.48

1 2 8