HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N tragtning ikke forløb så ganske utilfredsstillende, blev han som finansborgmester i nogen grad hemmet i sine dispositioner af bor­ gerrepræsentanter, der fulgte hans virke på dette felt med ret kri­ tiske blikke, og det blev på dette område, han led sit endelige nederlag. Det begyndte med et skæbnesvangert uheld. Kommunens øko­ nomiforvalter, en mand ved navn V. A. P. Christensen, havde gjort sig skyldig i en række bedrageriske forhold overfor kommu­ nen. Dette havde stået på i en årrække. I Schlegels borgmestertid havde manden fået en reprimande, men da havde man kun op­ daget, at han havde optrådt ukorrekt, ikke at han havde tilegnet sig penge, der tilkom kommunen. I Fengers tid var man blevet klar over, at der var noget galt, i 1878 fik han en skarp advarsel for uordentlig embedsførelse, men først i 1879 blev man klar over, at han havde bedraget kommunen for ca. 26.000 kr. I borger­ repræsentationen kom det til en ret pinlig debat om borgmeste­ rens ansvar i denne sag. Fenger havde anmodet om, at den måtte blive ført for åbne døre. Han følte ikke, han havde noget at skjule. Det er svært nu at afgøre, hvor meget der kunne bebrejdes ham i denne sag. Kontrollen havde svigtet, men hvilket ansvar for denne kontrol kunne man med rimelighed tillægge borgmesteren personlig? Der er dog næppe nogen tvivl om, at man, da der forelå oplysninger om Christensens uregelmæssigheder, skulle være gået dybere til bunds i sagen, og borgerrepræsentationen havde i hvert fald både ret og pligt til efter Christensens domfældelse at gennemdrøfte spørgsmålet om ansvar.56 Men Fenger var såre ilde berørt af det hele; og så formede det sig så uheldigt, at han om­ trent samtidig faldt på gaden og brækkede benet. Fra da af gik det tilbage med ham både fysisk og psykisk, og han begik kort tid efter den virkelig graverende fejl, som kostede ham borgmester­ embedet. : 34