HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

Z E L I A N. A N D R U P far, at denne ældste og meget elskede søn sluttede op om Brandes, og følgelig blev alt ondt ledet tilbage til Brandes - selv en platte! På den spærrede dør til det næste gårdværelse stod hans divan eller sovesofa, og over denne hang et kobberstik af Madame de Sévigné. Det eneste for mig interessante i stuen var senere et stort fugle­ bur med tropiske fugle. Jeg kunne sidde i timevis og se på de gul- kindede astriller, de himmelblå sommerfuglefinker, de buttede ze­ brafinker, og hvad de nu hed allesammen. Især var det en tjans at få lov til at give dem rent sand og badevand, men det var nu ikke så vanskeligt at opnå det privilegium, for de voksne søskende var glade for at få de små til at gøre det, og jeg var den eneste af »de tre små«, der brød sig om fuglene. Det næste værelse til gården var »de tre stores« soveværelse. Her lå Bertha syg under sin livsfarlige blindtarmsbetændelse i 1892. Jeg husker, hvordan vi på tå måtte liste forbi døren, at entréklok­ ken var omviklet med klude, og at der herskede en tung og uhyg­ gelig stemning over hjemmet i de dage, krisen stod på. Da Bertha blev gift (1895 ), havde de to andre søstre værelset i et par år, indtil min mor overtog det. Hun fik nogle gode møbler derind, blandt andet et smukt mahognichatol, som vi kaldte »det Bjelkeske møbel«, sandsynligvis efter den auktion, hvorpå det var købt. Desuden havde hun et vældigt trefløjet klædeskab i sort og brunt træ og med spejl i midterdøren. Det havde tilhørt grevinde Danner og er nu havnet hos den norske gren af familien. I dette skab havde min mor hele sin garderobe. Hun var udpræget sirlig med sig selv og sit tøj, og hendes hatte og frakker blev aldrig hængt i entreen blandt den øvrige families; hun tog det ind og hængte det i sit skab. I den lange entré var der kun een dør til venstre, og den var

J 5 2

Made with