HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R lige overfor døren til »Johannes’s« værelse og førte ind i min fars kontor. Der har sikkert været en dør til kabinettet, men den var spærret. For enden af gangen lå den store trefags dagligstue. Når jeg nu tænker tilbage på den, synes jeg, den var hyggelig. Efter tidens mode var den møbleret i klunkestil, og de terracottafarvede, pol­ strede lænestole var rigt forsynede med frynser og klunker, og der var frynser rundt om sæderne på de mindre stole af nødde­ træ med polstret sæde og ryg. Der var masser af frynser og klun­ ker på det folderige draperi om det mægtige nøddetræsspejl over sofaen, som dækkede en fløjdør ind til det næste og sidste gade­ værelse, barnekammeret; klunker på de terracottafarvede damask­ gardiner, som var så kunstfærdigt ophængt over de hvide blonde­ gardiner, at det kun blev betroet en sadelmager at gøre det. For at give de hvide gardiner de rette folder medbragte han en sprøjte, hvormed han overduschede dem, inden de svære gardiner blev hængt op. Fløjdøren ind til kabinettet var fjernet og erstattet med to sæt forede portierer, røde i dagligstuen og bronze i kabi­ nettet. Disse portierer var en stadig kilde til skræk for min mor, idet min far, når han fra dagligstuen ville gennem kabinettet ind på sit kontor med en tændt lampe i hånden, brugte lampeglasset som en slags lanse, hvormed han skilte portiererne ad. Gulvet dækkedes i hele sin udstrækning af et fastliggende, beige- farvet tæppe (Brysler) med kulørte blomsterranker. Det blev hvert forår taget af og hengemt hos tapetsereren. Gardinnedtagning og ophængning skete naturligvis samtidig. På pillerne mellem vinduerne stod to nøddetræs piedestaler og på hver af dem en tung, mørk bronzekandelaber. Det var et par meget fine, franske bronzer, som en senere, uforstående tid des­ værre havde påmonteret et par flerarmede forgyldte stager be!53