HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R Til højre for skrivebordet stod en korinthisk søjle af ibentræ, hvorpå en stor mørkeblå vase fra den københavnske porcelæns­ fabrik med en ganske enkelt guldforsiring og hanke som masker i hvidt porcelæn. Vasen selv bar ingen inskription, men på søjlens kapitæl stod datum for mine forældres sølvbryllup (1893). Over det spinkle skrivebord hang en blyantstegning af »Agnete og havmanden«. Den satte min fantasi i mægtigt sving, og Agnete var også stærkt forelsket i billedet. I grunden var jeg lidt misunde­ lig over, at hun hed Agnete, for jeg syntes, det gav hende en præ­ ferencestilling overfor tegningen, som jeg med mit fjollede fornavn ikke kunne gøre krav på. Midt i stuen under en bronzeret prismekrone stod et stort rundt salonbord dækket af et uldent bordtæppe og med den uundværlige lysedug. Rundt om det stod polstrede lænestole, et par mindre stole og min fars private lænestol, der betragtedes som en slags højsæde. Den er kombineret læne- og gynge-stol, således at selve den pol­ strede stol endte i gænger, som med stærke fjedre forbandtes med den tunge egetræs underdel. Min far elskede denne stol, men han sad der ikke ret meget, for han arbejdede som oftest om aftenen, og dertil egnede den sig kun dårligt. I almindelighed sad han med sin lampe ved et mindre ovalt bord, der stod foran en lille sofa på væggen ind mod kabinettet. Herpå anbragte han bunker af dokumenter og sad så begravet i dem det meste af aftenen. Eller han flyttede ind hos de læsende børn på kontoret. Han holdt ikke af at være alene, og det generede ham ikke i mindste måde, at der snak­ kedes og støjedes rundt omkring ham, han kunne åbenbart snarere lide det; ellers havde han ikke så ofte foretrukket denne plads for sit store, rolige kontor, hvor han havde arbejdsbord, skrivebord og håndbøger. Jeg mindes ikke at have set ham sidde derinde alene, men som nævnt kom han ofte, når vi børn sad ved bordet med vore lektier. Han havde en fantastisk koncentrationsevne.

* 55