HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

Z E L I A N. A N D R U P jeg ikke fik det; det ville have taget sig besynderligt ud mellem alle de fine og gode malerier, som Otto i årenes løb har samlet herhjemme. Fra dagligstuen kom man ind i den øverste ende af spisestuen, en af disse typisk københavnske, lidt mørke stuer, som ligger i bygningens vinkel med et halvanden fags vindue i hjørnet. Det var en stor stue, ikke så meget længere end bred. Vi kunne med lethed være 24 til bords, og hvis der ved baller o.l. dækkedes i hestesko eller ved småborde, endnu flere. Om dagen virkede stuen lidt skummel undtagen henne ved vinduet, men når glaslysekronen med Auerbrænderne (til gas) var tændte, var den lys og festlig med sine klare, pastelblå vægge og lyse fugleøjetræs møbler. På langvæggen modsat vinduet stod to piedestaler, hvorover der hang et par kobberstik af Rafaels stanzer, dørstykker fra Vatikanet. Det ene forestillede en meget dramatisk ildebrand i et palads med hændervridende kvinder og halvdøde børn. Det betog mig med dragende rædsel, hvorimod det andet, som havde et fredeligt motiv, kedede mig. Midt på værelsets endevæg stod et anretterbord hvor­ over en udskåret amagerhylde, hvorpå alle børnenes dåbsbægre samt enkelte andre sølvting var anbragt. Over buffeten, som i en periode stod mellem piedestalerne, i en anden periode på ende­ væggen, hang et tredie Rafaelisk kobberstik: Mariæ trolovelse. Dette stik flankeredes af et par gipsrelieffer, Thorvaldsens »Natten« og »Dagen« i brede, udtungede mørke rammer, der ligesom ama­ gerhylden var udskårne af den flittige Johannes i almuestil. Det ovale, altid udtrukne spisebord fyldte godt i rummet. V i var jo 1 o-11 mennesker til bords til daglig, og ofte var der et par af bør­ nenes kammerater, der spiste til middag med os. På det punkt var mine forældre meget large. På væggen modsat piedestalerne stod et virkelig godt og smukt møbel, et stort tofløjet og todelt mahogniskab med gennembrudt

1 5 8