HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R trak i en strop, foldede sig ud og blev en hel kulisse, et landskab med en lille dreng i lyserød silkedragt! En æske, hvis kant var prydet med påklistrede små sneglehuse, et fotografi af Maries mor i bondehue og stort blondeforklæde, en glaskugle, hvori det blev snevejr, når man rystede den. Alle disse ting er nu borte med blæsten, mens Schweizerhyrden stadig traver med sine køer til glæde for mine forældres oldebørn i et hjem i Gentofte. Ligesom Augusta led Holger meget af astma, og mange gange måtte Marie op om natten og ryge astmapulver for ham. Det var et grågrønt pulver, som lagdes på en underkop, og når det antænd­ tes, udbredte en kvalmende, sødlig stank, som mentes at lette ånde­ drættet for patienten, som måtte sidde bøjet over denne os og få den lige op i næsen. Vi andre kunne ikke udstå lugten, men der var dog det forsonende moment, at pulveret spruttede så morsomt, når der gik ild i det. Holger lå meget i sengen, og selv var jeg et usselt skravl, som hvert øjeblik lå i lange perioder, så man kan roligt gå ud fra, at der konstant var mindst eet sengeliggende barn i denne stue, som samtidig var Maries opholdsværelse. V i var meget forkælede, især Holger og jeg, og det kunne godt falde Holger ind midt om natten at forlange et bestemt billede af en hvid hest, som han havde set i et bind af »Illustreret Tidende«. Og han fik det! Marie vandrede ind, fandt bogen og bladede den igennem, til hun fandt det og kunne præsentere Holger for den elskede hest. Hun havde en engels tålmodighed. Der var altid en af os, der ville have vand eller skulle på potten, så Marie havde ikke megen ubrudt nattesøvn, og vi fandt os ikke i, at en anden tog hendes job i barneværelset. Det hændte dog engang, at stuepigen skulle passe os en nat, for at Marie kunne få en tiltrængt hvile, men det gik ikke. Jeg ser endnu for mig Agnete stående op i sin seng tudbrølende og med natpotten knuget ind til 11* 1 6 3