HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

Z E L I A N. A N D R U P sig, mens hun skriger: »Marie skal! Marie skal!« Johanne måtte give op og hente Marie, for at hun kunne sætte Agnete på potten. Samme Johanne Larsen var en udmærket pige, som var hos os i mange år, indtil hun blev gift. Den udkårne var en af provisorie- tidens flotte, lyseblå gendarmer, som hun havde gjort bekendtskab med under et sommerophold i Vedbæk. Søsteren, Marie Larsen, husker jeg også en årrække. En af dem var sammen med vores egen Marie - med familien i Norge i 1887 eller 1888, da vi til­ bragte ferien på et hotel på Hangø. V i var altså en karavane på 14 personer ombord på den lille damper »Færder«, der førte os dertil. Men Johanne lavede dog engang et ret uheldigt nummer. Hun holdt af at skræmme os, og »Sorte Mette på den skæve trap­ pe« var en gyselig trusel at komme ud for. »Hvis du ikke er artig, kommer sorte Mette og tager dig ned på den skæve trappe«, hed det. Hvad vi forbandt med det, aner jeg ikke, men vi var gruelig bange. En aften, da vi alle var i seng, kom hun ind til os i værel­ set, der naturligvis var mørkt, med et lagen lagt over sig og med is i hænderne og gik hen og vækkede en af ungerne. Hun satte i et vræl, der fik hele flokken til at fare op. Jeg husker ikke, om Johanne sagde, at hun var »Sorte Mette«, men jeg troede det, skønt hun optrådte i hvidt ved denne lejlighed. Resultatet var formidabelt. Alle fem børn var straks i eet skrål, og de hidsede hinanden op til en helt hysterisk tilstand. Det hjalp ikke, at gespen­ stet afslørede sig som den rare Johanne, og tilsidst måtte hun til­ kalde min mor. Det varede længe, inden bølgerne havde lagt sig så meget, at vi igen kunne være alene, Marie var naturligvis ikke hjemme, ellers kunne det aldrig være sket. Jeg tror, jeg tilbragte de fire femtedele af min barndom i dette værelse. Her sov jeg, her lå jeg i sengen under mine lange og hyp­ pige tilfælde af mavesygdom, mellemørebetændelse og angina, her legede jeg, her spiste jeg sammen med Marie, Holger og Agnete, 164

Made with