HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E

vitterlige overtrædere slap med så lille en bod for så uhyre en brøde. Som følge heraf fattede også de andre skåninger håb om kongens tilgivelse, og samme store nåde blev da også ved Absalons milde hånd dem til del . . .«.20 Det hedder om følgerne af Absa­ lons optræden med flyvende faner på tingstedet: »Således endte med dette ting det gruelige og langvarige oprør; og siden har almuen aldrig vovet at yppe ufred og byde stormandsstanden trods«.2' Absalon har omsider sejret; ikke i kraft af veltalenhed, mildhed eller åndens magt. Han har den unge kampstærke konge bag sig, og i ly af hans styrke kan han på ny vise mildhed og tålsomhed. Under sit første togt mod venderne havde han måttet bøje sig for Peder Ebbesens kloge råd. Det hedder udtrykkelig »her måtte da Absalons djærve råd vige for Peders store omtanke; hver mente sit efter alder og åremål, den enes forslag røbede ungdommens mod. den andens tale var den grå gubbes«.28 Ligeledes ser vi Absa­ lon blive sat til vægs af den veltalende Dombor ved dennes første møde med bispen og erfarer, at han lader sig overtale af denne Ryg-boernes veltalende repræsentant ved deres næste møde. Som ær­ kebisp i Skåne er han derimod et mønster på klogt tålmod og ædel resignation, men må netop derfor tåle mange ydmygelser. Han prø­ ves i modgang - og Saxo er ivrig for at vise, at han består prøven. Det er ikke til at afgøre, hvor mange af de ikke få episoder i Saxos beretning, hvor krigeren Absalon står i et mindre gunstigt lys, der beror på en bevidst fortællekunst. Måske har Saxo søgt at skabe en virkningsfuld folie for de mere strålende skildringer af Absalons indsats. Udelukket er det imidlertid ikke, at mange af disse Absalons »nederlag« er meddelt historieskriveren af Absalon selv ud fra en ærlig vilje til at give en mere pålidelig skildring og vel også ud fra bevidstheden om, at hans store gerninger fuldt kunne opveje hans svagheder og brist. Helt for Saxos egen regning 15