HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R af den i øjeblikket regerende kokkepige, om vi fik lov til at over­ være madlavningen. Var hun barnekær, havde vi kronede dage; vi sad på køkkenbordet ved siden af vasken og så hende gøre fisk istand eller endnu bedre skære høns op og tage indmaden ud. Hun stak små lækkerbidskner til os som f.eks. de stegte hønse- hjerter, som jeg gerne tiggede om, og af de dybe kagekasser, som stod på rad på spisekammerets hylder, fik vi ofte lov til at for­ syne os. I køkkenets mørkeste hjørne stod det store komfur, der fyredes op med brænde - og vistnok også kul. Det havde mange koge­ huller og en mægtig ovn, som dog ingenlunde var for stor til den talrige familie. Ved siden af komfuret havde vi et gasbord med et par apparater, hvorpå der kogtes vand til te og kaffe, inden komfuret senere på dagen trådte i funktion. Langs alle vægge var der dybe køkkenskabe og på væggen mod spisekammeret tal­ lerkenrækken med det daglige porcelænsstel (Bing & Grøndahl med gul bånddekoration og forgyldte pærer på fadenes låg). Midt på gulvet i dette store køkken havde de tre piger deres spisebord, og fjerdepladsen indtoges ofte af Ejberg eller madam Christensen, husets faste vaskerkone gennem mange år. Hun havde desuden rengøringen af kontorlokalerne og hjalp ofte til med andre job f.eks. sølvtøjspudsning, og ekstra-rengøring. Kokkepigen hav­ de pligt til at holde køkken, køkkengang og spisestue; stuepigen gjorde rent i opholdsstuerne, og Marie måtte påtage sig barne­ værelset. Husets andre soveværelser var fordelte mellem disse sidste to. Rengøringen har sikkert ikke til daglig været overanstren- gende. Det besværligste har nok været alle disse servanter, der skulle gøres i stand med deres vandkander at fylde og slumpe- spande at tømme, for ikke at tale om de mange potter, der tømtes i en pottespand, der blev båret ned i gården og slået ud i »Dasset« dernede. 171

Made with