HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R

Familien Hindenburg i dagligstuen

Lejlighedens sidste og mindste, men for mig meget interessante rum var spisekammeret, der lå mellem køkken og pigeværelse, en lille enfagsstue med bugnende hylder fra loft til gulv og arbejds­ bord ved vinduet. På gulvet stod de største og tungeste krukker med syltetøj: blommer, pærer, asier og agurker m.m. samt store halmomspundne glasbidons med ægte olivenolie, som min mor forskrev direkte fra Algier. Solbærrommen, som fabrikeredes i sommerferien på landet, lå også her på hedvinsankre og lagrede. Fyrre år efter at jeg havde forladt dette hus, genså jeg min barn­ doms eldorado, spisekammeret, hvor jeg så ofte ved hjælp af et glassugerør havde suttet saften fra min mors herlige svedskeblom­ mer. Det var nu et usselt soveværelse med en skidden divan og dito stol med knækket forben. Ak, hvor forandret. x73

Made with