HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A N M E L D E L S E R

Johan Jørgensen: Rentemester Henrik Muller. En studie over enevældens etablering i Danmark. (D isp.). Kbhvn. 1966. 280 s. 44.00 kr.

For læserne af Historiske Meddelelser om København er arkivar Johan Jø r­ gensen ikke noget ukendt navn - til denne publikation har han bidraget med centrale læseværdige artikler, således i 1961 om Ditmer og Johan Bøfke og 1963 og 1964 med den store afhandling Patriciat og enevælde, begge vig­ tige bidrag til belysning af borgerskabets økonomiske forhold omkring midten af det 17. århundrede. Disse studier danner sammen med andetsteds publice­ rede (Det københavnske patriciat og staten ved det 17. århundredes midte, 19 57 ; Bilantz 1660 i Festskrift til Astrid Friis, 1963 og samme år Denmark’s Relations with Lübeck and Hamburg in the Seventeenth Century i The Scandinavian Economic History Review) ikke alene forarbejder til bogen om Henrik Müller, men udgør faktisk en del af dette værk, som forfatteren med hæder forsvarede for den filosofiske doktorgrad i december 1966. Det er dob­ belt påkrævet at henlede opmærksomheden herpå, fordi Johan Jørgensen måske i lidt for høj grad er gået ud fra, at det var unødvendigt i bogen om Henrik Müller at gentage, hvad han har skrevet tidligere. Det må derfor til­ rådes de læsere, der ikke er særdeles velbevandrede i perioden, at sammen­ holde den foreliggende bog med de før nævnte afhandlinger. På trods af, at forfatteren i undertitlen: En studie over enevældens etable­ ring i Danmark knytter sit værk til en af de vigtigste politisk-økonomiske be­ givenheder i det 17. århundredes Danmarkshistorie, er det dog i overvejende grad en monografi over rentemesteren, han har givet os. Dermed være ikke sagt, at undertitlen er uberettiget, men blot dette at mere end et bidrag til statsomvæltningens forhistorie og følger kan en biografi selv over en af hoved­ personerne ikke blive, og man kan diskutere, om den — utvivlsomt rigtige - these: at skellet 1660 næppe er så skarpt, som man har troet, er berettiget på det i selve monografien fremlagte grundlag. Er iøvrigt ikke opfattelsen af bestemte årstal, af bestemte politiske begivenheder som skarpt skelsættende, et tilbagelagt trin i historieforskningen? V i ved jo dog, at der løber mange tråde mellem for- og fremtid, hvor vi så end fikserer et skæringspunkt.

1 7 4