HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A N M E L D E L S E R århundrede har måttet vige pladsen for et moderne forretningshus. Johan Jørgensen anfører det som karakteristisk for tidsalderen i almindelighed og for Müller i særdeleshed, at han jævnede det statelige sengotiske stenhus, der stod på grunden, med jorden og brugte de fine facadesten af basalt og sort lava som fundament for sit eget hus. Det er jo nok tænkeligt, at Müller kunne have båret sig således ad - kulturværdier må som regel vige for praktiske behov og opfattes jo iøvrigt som sådanne først af en senere tid. Men i dette tilfælde er der dog gjort den gode Müller uret. Gården var nemlig, som det fremgår af Ramsings Københavns Ejendomme 1377-1728 V I II, 29, styrtet sammen midt i 1630’erne. Det har altså været en ruin, han har købt, så han har nok fået den billigt. Samme år (1640) ejede han 8 huse —Nille Baltsers boder —i Dybensgade, som han udstykkede, og 1641 købte han på Østergade nabohuset til sin egen gård, som han dog 1647 gav hofapoteker Samuel Meyer købebrev p å; 1647 fik han i betaling for leverancer udlagt en større grund i den nuværende Slotsholmsgade, hvor han opførte Boldhuset med lejlighed for boldmesteren, værelser til logi for godtfolk og værtshus med toldfri udskænkning af vin og fremmed øl i henhold til et privilegium af 29. juli 1648, som tillige sikrede ham frihed for skat, tynge og indkvartering. Privilegiet beholdt han til 1656, og Boldhuset overdrog han 1664 til kronen. Corfitz Ulfeldt skødede i december 1647 en grund for enden af Børsen til Müller, der her opførte de huse, som tilsammen kaldtes Nybørs, og som han ejede endnu 1664, men kort efter har overdraget til sine børn. Endvidere ses han 1649 at have ejet endnu en grund på Slotsholmen overfor Nybrogade, hvor han 1653 havde sit saltsyderi. I 1653 ejede Müller endvidere ejendommen på det sydlige hjørne af Øster­ gade og Kongens Nytorv, som han havde endnu 16 6 1, men havde skilt sig af med før 1664, og efter 25. november 1653 har han endvidere erhvervet en anden gård på Østergade efter Marcus Radebant, hvis enke Marta Root formentlig har været søster til Müllers svigermoder Drude Root. I grundtaksten 1653 (utrykt) var hans store gård på Østergade ansat til 4000 rdl., saltsyderiet til 500, to våninger til 200, en gård på Købmagergade til 650, nogle boder i Grønnegade til 500, ti våninger i Vognmagergade til 3000 rdl. og møllen ved Vesterport til 1000. Men dermed var Müllers grund­ erhvervelser i hovedstaden ikke ophørt. 1655 købte han den ejendom i Silke­ gade, der nu ejes af Bikuben, og som efter 1661 overgik til svigersønnen, den senere amtmand Thomas Fincke. Det var således betydelige ejendomme, han havde i staden - de blev 1661 tilsammen vurderet til 18 .12 5 rdl. eller omtrent 1/3 0 af den samlede vurderingssum for de københavnske ejendom­ me. Brøken siger mere end mange ord. 176