HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E skåret på et trædække, der var lagt over graven. Også her lov­ prises Absalon i hyperbolske vendinger, og, hvad der er af særlig interesse, Absalon lovprises som fædrelandets fader, et udtryk som er lånt fra Saxo. Det er også her statsmanden og krigeren, som træder i forgrun­ den. Derimod står Absalons fortjenester som kirkens mand side om side med hans krigeriske fortjenester i Chronica Sialandie,40 der formentlig fører en tradition fra det af Absalon grundede Sorøkloster videre. Absalon stod som ærkebiskop i et godt forhold til pavestolen og bevarede længe efter sin død ry for at være en af kirkens store skikkelser. Hans brevveksling med Stephan af Tournais og hans forhold til Abbed Vilhelm vidner både om hans ry og kirke­ lige nidkærhed. I samme retning peger de mange vidnesbyrd, man har om hans utrættelige arbejde for at øge kirkernes og klostrenes rigdomme navnlig i henseende til tiendeafgifter og erhvervelse af jord. Det er en side af Absalons virksomhed, som ikke rigtig har haft Saxos interesse, og som derfor kun i ringe grad har været med til at forme hans myte. Man har derimod en gammel islandsk overlevering, der synes at have sit udspring i skånsk uvilje mod Absalon, og som dadler hans gridskhed.40a Først i nyere tid har man heftet sig ved denne side af Absalons virke og til tider be­ nyttet hans iver for at sikre sig og kirken jordisk gods som et ud­ gangspunkt for angreb på hans gode ry. FRA KNYTL I NGA T I L R I M K R Ø N I K E N Mens ærkebispen længe bevarede sin berømmelse i Vesteuropas gejstlige kredse, var det krigeren og helten, der blev mindet i Nor­ den. Det fremgår med al tydelighed af Knytlingasaga, der sand­ synligvis i sine skildringer af Absalontiden bygger på Saxo eller

2 1