HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E R I MK R Ø N I K E N

1400-tallets syn på den store ærkebisp lader sig formentlig aflæse af Rimkrønikens mærkelig sparsomme omtale af Absalon. Krøni­ ken, der udkom trykt 1495, men som allerede forelå i nedertysk oversættelse 1477, kan muligvis føres helt ned til begyndelsen af 1400-tallet. Dens første oplysning om Absalon45 drejer sig om hans medvirkning til bygningen af teglstensmuren ved Dannevirke:

»Bisp Absolon halp ther fast till Som wor i Lunde kyrkæ Ther wor ey før wthen kast en wold Men wi sættæ ther en mwr wel bold Och kalledhen dane wyrkæ«.

Dannevirkemuren tilskrives på blypladen på Valdemar den Stores grav i Ringsted Kirke alene kongen, ligesom Sven Aggesen omtaler muren som Valdemars værk. Saxo omtaler ikke murens rejsning i sin 14. bog. Derimod nævnes muren i 10. bog under omtalen af dronning Thyra, og Valdemar må dele æren med Absalon. Muligheden af, at stedet hos Saxo beror på en interpola­ tion, kan ikke afvises. Det er en beslægtet tradition, vi møder i Rimkrøniken. At oplysningen stammer fra annaler, fremgår af den kendsgerning, at Rimkrøniken hævder, at muren var rede: »M half annit hundrede paa theth viij aar«, altså 1158. Oplysningen findes både i Annales Slesuicensis og i Rydaarbogen.40 Det hedder endvidere om Absalon i Rimkrønikens afsnit om Valdemar den Store, at han tre år efter Valdemar-murens færdig­ gørelse byggede Sorø, »Vor Frue til lov«. Derimod nævnes Absa­ lon ikke i forbindelse med krønikens beretning om Rugens ind­ tagelse, Knud Lavards kanonisering og Knud VFs kroning eller

2 3