HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K målinger af skelettet. Derimod taler beretningen fra åbningen af graven om spor af nedhængende skæg fra hagen. Det er dog uvist, om der ikke er tale om rester fra et klædningsstykke. Morten Pedersen nævner kort, at Absalon i 20 år var bisp i Roskilde og siden blev ærkebisp i Lund. Han ved, at han på een gang var bisp i begge stifter, men er ikke klar over, at Absalon afgav Roskilde stift nogle år før sin død. Sin karakteristik af Absa­ lon indleder han med nogle ord om, at han var kong Valdemars »Krigsøffuerste oc Høffuitzmand baade til land oc vand«, og at han var »en merckelig, herlig, dapper Mand«. Han nævner end­ videre, at »Absalon bygde . . . Kiøbenhaffn oc Slottet / som han kallede Axeluold«. Hvornår dette navn er opstået, er uvist, men i det 14. århundrede synes der at være en tilbøjelighed til at ændre det fra hebraisk lånte og i den middelalderlige danske overklasse ikke ganske sjældne navn Absalon eller Absolon til Axel. I den såkaldte 3. Rydaarbog, der findes i et papirhåndskrift fra det 15. århundrede, og som er en kopi af et formentlig ældre håndskrift, optræder Absalon under navnet Axel i følgende forbindelse: »met ærkebiscops Axels hielp lodh han mwræ Danewirke omkringh«01 (jvf. M. Lorenzen: Middelalderlig historisk Litteratur paa Moders- maalet v. Ellen Jørgensen, 1930, s. 44). Senere tider opfattede Axel som Absalons oprindelige danske navn, og især de romantiske dig­ tere yndede at bruge det. AR I LD HU I T F EL DT I Arild Huitfeldts skildringer af Valdemar I ’s historie i det sidst udkomne bind af hans store værk, Danmarckis Rigis Kronicke fra Kong Dan og indtil Kong Knud den Sjette, 1603, spiller Absalon en ret beskeden rolle. Dette hænger sammen med skildringens

3 0