HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E annalistiske karakter og dens afhængighed af danske annaler. Der­ for optræder Absalon også under året 1 158 under meddelelsen om, at kong Valdemar lod bygge en mur på Dannevirke. Ja , han drages yderligere frem ved Huitfeldts understregning af, at bygnin­ gen finder sted »effter Bisp Absolons begæring«. Hvad kampene med »de Saxer / Vender oc Ryaner« og Absalons deltagelse i disse angår, henvises til Saxos vidtløftige skildringer. Erobringen af Rygen nævnes dog særskilt, men uden at Absalon omtales.05 Huit- feldt nævner Absalons bygning af Stegelborg, »som Kiøbenhaffn slaat nu er«, samt hans udformning af den gejstlige ret (kirkeret­ ten).00 Absalons forhold til skåningerne giver Huitfeldt anledning til en noget bredere fremstilling. Ikke så meget oprøret i 1 1 80 eller 1 1 8 1 , hvor det lakonisk hedder: »Der skeede it haard Slag udi Skaane hos Dysie Aae: siden bleff de oprøriske noget stillede«, men så meget mere oprøret under Knud V I. Det hedder rørende om Absalons forligsbestræbelser: »enddog hand talet paa det sødeste / dog kunde hand icke bevege deris Hierter /« ,°‘ og det hedder endvidere: »Erckebispens Ankomst / med nogen Faner / hindrede oc sønderbrød dette deris Anslag /«. I det følgende nævner Huit­ feldt, at Absalon »kalder Almuen sammen / oc med en listige Tale / icke alleeniste holt Almuen fra Oprør / men skaffede saa meget hos dennem / at de igien besindet deris Forseelse / oc saae huad ret vaar . . .«.os Endnu en af situationerne fra Saxos skildringer fremdrages sær­ skilt, nemlig Absalons berømte svar til kejser Frederiks sendebud, som bl.a. gengives med ordene: »hand skulle vist tro / at Kong Knud hafde saa stor Rætt til Danmarckis Rige / som Keyseren til sit Rige /«. Og endvidere: »Tencker du at Danmarckis oc Dyrin­ gens Leylighed er ens / oc at Keyseren kand løbe her ind saa læt / som udi det Land Dyringen: kommer hand her / da skal hand 3 i

Made with