HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E Bernhardiner Muncke aff Esserum til Soerø. Aar 1 1 78 bleff hand Erckebisp. Hand skøthe Kiøbenhaffns Slot oc By / som i hans tid kalledis Axelhuse med Amage Land / til Roskilde Stifft«.71 Beretningen om, at Absalon pålagde munkene, at der skulle holdes lærde mænd i Sorø, som skulle føre rigets historieskrivning videre, afspejler en tradition, der synes at kunne spores i fortalen til Rimkrønikens nedertyske udgave, hvori broder Nigels to Sore bl.a. skriver:

»Dat is vp vns Brodere van Sore gesecht Dat vns scholde wesen rente to gelecht Dat wij scholden de Chroniken beschriuen Dat en is doch nicht in der warheit so Men leuer neme wj vns dat tho Dan wj it laten vnboschreuen bliuen«.72

Ordene har forledt senere kendere af Rimkrøniken, først og frem­ mest N. F. S. Grundtvig, til den tanke, at Rimkrøniken er sat i værk på Absalons initiativ. Skildringen munder ud i en lovpris­ ning af Saxos latinske veltalenhed, ledsaget af en beklagelse over hans mangel på årstal, samt at han har medtaget »en heel hob Eventyr oc Fabel« i sit værk. Men først og fremmest beklager Huitfeldt, at munkene i Sorø ikke har levet op til deres forpligtelse over for Danmarkshistorien, så der ikke findes nogen samlet histo­ risk fremstilling »siden Absolon oc Saxo døde . . . Saadan For­ seelse er skeedt for Mangel skyld aff lærde Mend / at vi siden Absolons tide / da huer Mand studeret oc øffvet sig / er succederit oc effterfuldt it Barbarum Seculum«.'3 Huitfeldts værk, der kom i ny udgave 1652, har utvivlsomt været med til at forme det folkelige billede af Absalon, sådan som det levede i det 17. århundrede, og måske også lagt de første spæde

33

3