HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K spirer til Sorø-romantikken. Man kan i denne forbindelse minde om det sent hjemlede sagn om skolemanden og grammatikeren, den senere biskop i Ribe Jens Dinesen Je rsin (1588-1 634), der 1624.-25 opholdt sig i Sorø. Sagnet vil vide, at han hver aften ved solnedgang sad med sin lut i klosterkirken og sang, og at han en aften standsede ved Absalons grav, greb sin lut og udsang min­ derne fra Danmarks storhedstid. Medens han sang, fik han et syn, der betog ham så voldsomt, at hans livsudvikling fik en helt ny retning, grebet som han blev af en dyb religiøs alvor.74 Sagnet er først meddelt i en biografi af Jersin, der indleder hans »Tvende opbyggelige Skrifter«, 1738, altså midt i pietismens tidsalder. Dets ægthed kan derfor betvivles, så meget mere som det først er i det 18. århundrede, man møder en ny og kraftig interesse for Absa­ lon og hans tid. HO I ER OG HOLBE RG Morsomt nok er det selve Holberg, der kommer til at fremtræde som den første store talsmand for Valdemarernes storhedstid. Hans kollega og bitre fjende, Andreas Hoier, er visselig ikke uden be­ undring for den store ærkebiskop, »der berühmte Cantzler Absa­ lon«, som han kalder ham i sin lille på tysk affattede Danmarks­ historie: Kurtzgefasste Dännemärckische Geschichte. Vom An­ fang dieses mächtigen Reichs bis zum Ausgang des X V I I Seculi . . . in Fragen und Antworden verfasset, Flensburg 1 71 8. Han byg­ ger på udenlandske kilder og synes f.eks. ikke at kende hverken Vedel eller Huitfeldt. Sin selvstændighed dokumenterer han alle­ rede i sin første sætning: »Absalon hies eigentlich Axel / und war mit Waidemaro I erzogen / und von sehr guten Adel / ungeachtet man insgemein irret / wenn man ihn aus der Hviden Geschlecht

3 4