HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E deducirt «. Det fastslås kort, at han blev biskop i Roskilde og senere ærkebiskop i Lund, men især fremhæves hans krigeriske meriter og militære dyder: »Klugheit / Tapfferkeit und Treue«. Ja , Hoier betegner ham som »General zu Wasser und Lande«, og tilføjer, at han også blev brugt som »Premier-Ministre«. Han roses for at have bygget »das trefliche Closter Sora nebst dem Copen- hagischen Schlosse«.7;> Saxo nævnes med beundring. Absalon anføres som Saxos hoved­ kilde til den danske historie i kristen tid, og Saxo roses for sin »Artigkeit der Schreibart und Zierlichkeit der Sprache«. Også Absalons andel i Dannevirkemurens bygning antydes. Det hedder, at Valdemar lod den bygge »auf Absalons Zurahten«. Nyt er det, at Hoier oplyser, at Absalons »Insignia, Stab, Schwerdt etc.« bliver fremvist på det kongelige kunstkammer, som nogle af de ældste og vigtigste antikviteter.70 I en fortegnelse fra ï 673-74 over indholdet af kongens kunstkammer betegnes et sværd som biskop Absalons kårde, og i Holger Jacobæus’ katalog, der er en snes år yngre, knyttes Absalons navn både til en bispehue, en bispestav af narhvalstand og to af forgyldt kobber, et drikkehorn, en hjelm af sølv med ædelstene, et par silketøfler og et skrin. Så vidt det kan ses, er det altsammen falsa udsprunget af det 17. århundredes antikvariske iver.7' Over for Hoiers knappe og tilsyneladende saglige vurderinger, fremtræder Holbergs skildring af Absalon og de første Valde- marers tid med en frapperende varme og begejstring, der giver hans stil en flugt, som man ellers sjældent træffer hos ham. Han ser et stort skel i rigets historie efter »det fatale Slag paa Grathe Hede«. »Riget fik en anden Skikkelse under de 3 store paafølgende Konger; thi, ligesom Dannemark fra Svend Estridsens Regiering indtil denne Tiid ideligen havde aftaget, saa begyndte dets Soel nu igien at skinne klarere end nogen Tiid tilforn. Man seer en Kiede

35

3 *